Her er det Jørgen Christensens fine 55 centimeters lange havørred fra premieren i Tude Å 2012.Af Jørgen Christensen

ÅRETS HAVØRREDPREMIERE I TUDE Å blev tilsmilet af pænt vejr med plusgrader, svag vind og perfekt vandføring, så forventningerne var selvsagt store hos de lystfiskere der mødte frem ved åerne fra morgenstunden mandag morgen.

Fiskene var da også samarbejdsvillige og selv om de store blev derude, så kom der da flere pæne fisk på land. På de ydre strækninger af åen blev der landet nogle blanke "grønlændere", små umodne havørreder samt enkelte større blanke "overspringere". Flere havde også kontakt med store fisk, som dog blev i dybet. Om her var tale om store nedfaldsfisk eller store regnbueørreder står hen i det uvisse.

Længere oppe i vandsystemet var der lidt færre fisk, men der blev da landet en håndfuld nedfaldsfisk. Selv havde jeg fornøjelsen af at fange en blank fisk på 55 centimeter.

Det milde vejr fortsætter tilsyneladende nogle dage endnu, så lur mig om der ikke kommer nogle spændende meldinger i næste uge.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This