Det er højsæson for fiskerejser til sydens varme, og der er efterhånden en del, der har været afsted til troperne for at fighte med hårdtfightende hurtigsvømmere her på det seneste. En af dem er Søren Bejlegaard Kleffel-Jensen, som har været på en tur til Maldiverne arrangeret af Pure Fishing og Waterman Travel.
– Vi har fået landet lidt af hvert på denne tur indtil videre, fortæller han. – For mit eget vedkommende er det blevet til 7 GT’ere, 2 bluefin trevally, 2 White tip hajer, en muræne samt nogle mindre revfisk. Vi har været plaget af lidt vind på de første dage, men har ellers haft fint fiskeri, med kompetente skippere der kender til alle revene.
Vi har også været en tur uden for atollen og fisket yderrevet, hvilket resulterede i et par store mistede fisk, men også en lidt hård tur i 2 meter høje dønninger. Vi har én dags fiskeri tilbage, så vi kan nå en af de helt store GT’ere endnu, slutter han.