– Mandag D. 17/10 har børnenes lystfisker akademi været ude med kutter fra Nordhavn hele to gange: Med ukrainske flygtninge kl. 8-13 og igen kl. 13-18 med 24 børn fra Julemærkehjemmet Kildemose. Eftermiddagsturen var støttet af Hempelfonden og Dansk Røde Kors. Sådan lyder det fra Claus Nygaard:

– Første tur startede med, at vejrguderne var med os. Vi sejlede stille og roligt sejlede afsted ud af havnen til alles store forventning, for at fange aftensmaden samt komme ud og ha det sjovt. Allerede på det første stop fangede alle ombord masser af sild, og glæden hos deltagerne var tydeligvis stor. hvilket smittede af på alle os andre frivillige, der var med ombord.

 

Hvidovre Sport

 

– På turen denne formiddag havde vi selskab af DK4 med Mads Hussing, som var med for at lave TV-optagelser til et af de populære udsendelser, som vises på DK4 om fiskeri. På båden var også fotograf David Lind Nordby – formand for Fishing For Life, ansvarlig knæk cancer Odense, og nomineret til årets Odenseaner.

– Imens tiden gik og fiskeriet var godt i gang, stod kokken Thomas Nymark i køkkenet og tilberedte fisk, som deltagerne havde fanget, så alle på båden fik smagt på, hvordan en friskfanget fisk smager lige efter, at den er fanget. Og hvis han ikke brugte tiden i køkkenet, så brugte han den ude på dækket, hvor han sammen med børnene viste dem, hvordan man renser og fileterer en fisk inden tilberedning. Thomas er til daglig kok på restaurant “Substans” i Århus, som i år har fået en Michelin-stjerne. I dag viste han – med hjælp fra nogle af turens deltagere – hvordan man kan rense og tilberede sild og torsk med fx æble, timian og karry. Enkelt, lækkert og hurtigt. Det faldt i god jord hos børnene.

– Under begejstrede udbrud blev der hevet både sild og enkelte torsk samt makrel om bord, men tiden var nu ved at lakke mod enden, og deltagerne havde fået fyldt kurvene godt op med mange fisk. Nu var det tid at sejle ind mod land igen, og dagens første tur med de Ukrainske børn var slut.

– Inde på kajen ventede det andet hold børn, der skulle sejle ud kl. 13. Det var børn fra julemærkehjemmet Kildemose. De var som det første hold meget glade og spændte på at komme på fisketur for første gang i deres liv. De var også meget heldige med at fange en masse fisk, men desværre begyndte det at blæse op i løbet af eftermiddagen, og det betød høje bølger. Båden vippede, og flere af deltagerne blev søsyge, så vi blev enige om at sejle i land igen, så børnene kunne komme på land.

 

Claus Nygaard med en flot torsk fra turen.

– Derefter sejlede båden atter afsted, men turen blev ændret til et besøg på Middelgrunden, hvor børnene fik fortalt lidt historie og kigget lidt omkring på den. På vej tilbage var der stadig tid til at lave et par stop, der hvor sildestimerne stod, så alle kunne fange dagens sidste sild, inden turen sluttede. Det var helt klart en vellykket fisketur på trods af vejret om eftermiddagen.

– Formålet med turene er at skabe inspiration samt maritime fællesskaber med et twist af Natur & Teknologi. Samt selvfølgelig at deltagerne får mulighed for at få en smagsoplevelse, hvor en kok underviser børnene i tilberedning af deres fisk, samt give mulighed for at smage, hvordan friskfanget fisk skal smage!

Børnenes Lystfiskerakademi mangler flere frivillige!

– BLFA mangler flere frivillige medhjælpere til turene i 2023, da vi forventer ca. 600 deltagere fordelt på 16 kutterture + 4 kystture fra 1. maj til 30. oktober. Som ny frivillig skal der indhentes børneattest, og så skal der gøres opmærksom på, at man først og fremmest deltager i turen som frivillig, og ikke som deltager. Det vil sige, at man først og fremmest skal sørge for, at hjælpe deltagerne med at få deres fiskeri til at fungere.

Som frivillig skal man som udgangspunkt (i grove træk) kunne vise, hvordan man håndterer fisk, der enten skal aflives eller genudsættes. Alle kan være med, og alle har noget de kan bidrage med. BLFA mangler også endnu flere sponsorer, så hvis nogen skulle have interesse i at blive sponsor til BLFA, kan man kontakte formanden Klaus Mariager Wagner på telefon 52111548. Læs mere på BLFA´s hjemmeside og facebook.

 

Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This