– Karpesæsonen er ved at være godt i gang, så jeg havde besluttet mig for at gøre et forsøg ved Kaldred Put and Take, fortæller Mikkel Riis Christensen. – Søen rummer 30-50 karper mellem 6-18 kilo samt en del koi op til 10 kilo.

– Jeg valgte at lægge mig i læ for vinden, da den simpelthen var for voldsom i pålandsvind, fortsætter han. – Søen har en lille lavvandet bugt, som om sommeren er meget grødefyldt og fiskene elsker området. Det var her jeg valgte at fiske. Jeg fandt derefter mine spots, som var lige på kanten af det gamle grødebælte og spombede et mix af “Live System”, majs og en håndfuld tigernødder ud for at fodre på pladsen.

– Ørrederne havde en fest med at holde gang i mine liner, og det kastede også en enkelt ørred af sig, som ikke kunne modstå to fake corn. Tidligt om morgen gik den ene af stængerne, og efter en kortere kamp gik fisken i karpenettet. I mørkets og pandelampens lys, så fisken hvid og sort ud, men da lyset ramte vandet kunne vi se, at det var en pink koi med sorte striber og øjne der lignede sole. En utrolig spøjs og flot fisk, slutter Mikkel.

 

CFC-bait

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This