– Jeg har netop været en tur til Skjern å for første gang, for at fiske efter laks samen med Odense Sportsfiskerklub, fortæller Benjamin Hvila Nissen. – På turen fangede jeg min første laks, som huggede på en orm fisket under et glideflåd. Jeg kastede ormen under et træ, hvor der gik en strømrende, og lod så strømmen gøre arbejdet. Flåddet begyndte pludselig at hoppe, og efter lidt tid gik det mod strømmen. Jeg strammede linen op og krogede fisken yderligt. Den fightede rigtigt godt, og blev landet efter omtrent fem minutter. Den fine laks var var let farvet, men flot og 88 centimeter lang!

– Det var en meget stor oplevelse at fange min første laks, og det kunne virkelig mærkes i armen efter fighten. Stort tak til Juniorleder Mike Birch for guidning og turen. Jeg glæder mig allerede til jeg skal afsted igen.

 

Kizuma line

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This