The-LodgeVil du have mere ud af dit kystfiskeri , og har du lyst til en fantastisk weekend i selskab med Fisk & Fri´s redaktion? Hvis ja – så er det bare om at tilmelde dig til vores kystkursus i weekenden 20-22 november 2015 ved Møns Klint.
FISK & FRI´S KYSTKURSUS foregår i eksklusive omgivelser ved et af Danmarks smukkeste og mest attraktive kystområder. Vi har lejet det nyrenoverede landsted ”The Lodge”, hvor vi fra fredag til søndag byder på masser af tips til det praktiske fiskeri efter de sølvblanke.

Vi mødes fredag aften kl 18, hvor der er fælles middag og efterfølgende grundkursus i traditionelt spinne, flue og bombardafiskeri – samt en introduktion til kystpladserne på Møn, hvor vi skal fiske både lørdag og søndag.

Lørdag fisker vi løs og omsætter teori til praksis. Dagen afsluttes med en god middag samt og to workshops – en med binding af kystfluer og en hvor man kan lære at binde release-takler og L-rigs. Søndag tager vi igen på kysten. Afhængig af deltagernes individuelle interesser, vil der undervejs være mulighed for at blive coachet i alt fra kasteteknik med spin og flue – til fluebinding. Kursusguides er Andreas Aggerlund, David Thormar, Tue Blaxekjær og Allan Overgård.

APrisen er 3500 kroner og inkluderer kursus, overnatning, fuld forplejning samt en goodiebag til en værdi af 534 kroner bestående af Fisk & Fris havørredbog – ”Havørred – refleksioner på kysten” (2. udgaven) samt to specialmalede Bornholmerpile fra OGP samt tre af de nye revolutionerende Inno Bombardaflåd.

“HAVØRRED – REFLEKSIONER PÅ KYSTEN” 2. reviderede oplag af den ultimative kystørredbog er den komplette guide til kastefiskeri efter kystørred med kunstagn: Begynderen vil kunne lære den vigtige basisviden helt fra grunden, den rutinerede kystfisker vil kunne finde ny inspiration til at forbedre og udvikle sit fiskeri – og selv de mest hardcore kysteksperter kan kaste sig over nye og mere avancerede teknikker, der løfter effektiviteten af kystfiskeriet op på et helt nyt niveau. Værdi 299 kroner
OGP, der producerer kompromisløse håndstøbte og – bemalede kystagn af ekstremt høj kvalitet, behøver næppe nogen nærmere præsentation. De to Bornholmerpile på 28 gram er farverne blå/crystalina og kobber/sort. Værdi: 118 kroner.

INNO-bombardaflåddet fra www.bombardshop.dk overgår alt, hvad der er set indenfor bombardaflåd – nationalt og internationalt. Flåddet, der som det eneste på markedet har en integreret bombastick og er uden styrepind bagerst, giver markant mindre kludder end samtlige andre flåd på markedet. Samtidig kaster de langt, holder dybden selv ved høj fart, giver perfekt præsentation – og er ekstremt lette at af og påmontere. Fremover har du kun brug for et bombardaflåd – så simpelt kan det siges. Flåddet får du i flydende (hvid), intermediate (klar) og synkende (grå) og de leveres med kvalitetsblinklås. Værdi 117 kroner. Værdi 117 kroner.
Tilmelding til Jens Bursell på jb@fiskogfri.com.

the lodge:
Fisk & Fris store kystkursus foregår på The Lodge lige ved siden af Møns Klint – læs mere om dette fantastiske sted på www.moensklintresort.dk

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This