Fjordlandet.layout3-a-(1)Stor Catch & Release kystkonkurrence skal afholdes i Roskilde Fjord og Isefjorden

D. 18.-20. marts 2016 kan du deltage i Danmarks første store Catch & Release kystkonkurrence med pengepræmier for i alt 50.000 kroner. Du kan fange en kæmpe havørred, sætte den ud i fjorden igen og tage 25.000,- kr. i førstepræmie hjem i stedet!

Det hele løber af stablen 18.-20. marts med Orø i centrum, og der må fiskes i hele fjordlandet – dvs. både Roskilde Fjord og Isefjorden. Deraf navnet ”Orø Fjordlandet Open” – og så er det ikke længere nødvendigt at tage en fisk med til indvejning – den skal blot fanges og fotograferes.

Efter at Holbæk Kommunen er gået med i Fishing Zealand har arrangørerne af Orø Isefjorden Open involveret Fishing Zealand, som nu er med til at videreudvikle konkurrencen. Den har derfor ændret navn til Orø Fjordlandet Open, og arrangørerne har ændret konkurrencens vilkår og gjort det til en Catch & Release konkurrence, så det nu er muligt at genudsætte sin fangst samtidig med, at den registreres med målebånd og foto og tilmeldes i konkurrencen. Og så er der 25.000 i kontant præmie til den længste fisk!

reaDenne konkurrenceform følger helt i tråd med de bæredygtige principper, som Fishing Zealand arbejder med. Det skal dog samtidigt understreges, at konkurrencen baserer sig på frivillig Catch & Release. Dem der gerne vil hjemtage og spise sin fangst, er velkommen til dette. – Dette er en essentielt del af konceptet bæredygtigt lystfiskeri. Konkurrencen giver netop muligheden for at genudsætte sin fangst samtidig med, at man bibeholder sin chance for at løbe med én af de store præmier.

Weekenden byder udover fiskekonkurrencen også på to andre konkurrencer, nemlig en foto- og en videokonkurrence, hvor alle kan deltage. Så tag et fedt foto i løbet af weekenden eller gå straks i gang med at producere en fed fiskefilm fra fjorden – så vinder du måske en af præmierne på 2.500 kr.

rasKonkurrencen har base på hyggelige og idylliske Orø, og deltagerne samles fredag aften på den stemningsfulde Orø Kro for at afhente måleredskabet, der skal anvendes i konkurrencen. Her tilbydes samtidigt fælles spisning på kroen for alle deltagerne med lækker mad, hyggesnak og røverhistorier. I den forbindelse vil arrangørerne gennemgå og skitsere reglerne for konkurrencen og FZ fiskeguide Lars Juel Hansen holder et oplæg om forårsfiskeri i fjorden og afslører nogle af sine bedste pladser og teknikker. Rune Hylby er også med og vil fortælle lidt om det kommende ”Grusbande” projekt.

På Orø er der lagt op til hygge og god forplejning hele weekenden, som startes fredag aften med middag, foredrag fra Lars Juel Hansen og gennemgang af reglerne og råd til håndtering af havørreder. Der kører bl.a. en bil rundt, hvor man kan købe suppe, kaffe og stærke drikke til halsen, og så må man endelig heller ikke glemme, at Orø rent faktisk råder over nogle af Fjordlandets allerbedste havørredpladser. Det er dermed oplagt – især som tilrejsende at overnatte på Orø Kro og fiske fra øen. I samme åndedrag skal det nævnes, at færgeoverfarten til Orø naturligvis er gratis hele weekenden for konkurrencens deltagere, og at hele fjordlandets mange kystpladser dermed er indenfor økonomisk og geografisk rækkevidde.

_DSC0659-(1)Selve fiskekonkurrencen starter lørdag morgen kl. 00.01 og slutter søndag kl. 17.00, hvor der er afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse på Orø Kro ved Gordon P. Henriksen. Forventningerne til årets konkurrence er store. I forbindelse med den første konkurrence i marts sidste år viste området sig fra sin bedste side med over 100 ørreder på krogen, hvoraf over halvdelen blev fanget på Orø i løbet af de to dage, som konkurrencen varede. Arrangørerne har en stærk formodning om, at endnu flere fisk bliver fanget til årets konkurrence – så skal du ikke med? Det kan ende med at blive dig, der løber med førstepræmien på 25.000kr!

Du kan læse mere om konkurrencen på konkurrencens hjemmeside og på Facebook

Prisen for deltagelse er 475 kr. (inkl. tilmeldingsgebyr) og tilmelding foregår via Fishtrip

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This