oreI vinterferien dykker Øresundsakvarie ned i blæksprutternes verden, og tager dig med på en forunderlig rejse under havoverfladen.

Hvorfor blækker blæksprutter? Hvor mange arme har de? Hvordan ser de ud indeni? Og hvad gør dem specielle?

Udfordr din viden i en blæksprutte-quiz, vær med til dissektion af blæksprutter, kom helt tæt på havdyrene i blæksprutternes verden, klap en krabbe og giv selv fiskene mad…


I vinterferien på Øresundsakvariet.

Dissektion af blæksprutter kl. 12:10:
Alle hverdage i uge 7 (den 10., 11., 12., 13. og 14. februar)
Torsdag i uge 8 (den 20. februar)

Rør ved levende havdyr alle dage i uge 7 og 8:

Weekenderne (den 8., 9., 15., 16., 22. og 23. februar)
kl. 11:25
kl. 12:25
kl. 14:25

Hverdagene (den 10.-14. og 17.-21. februar)
kl. 11:25
kl. 13:25
kl. 14:25

Akvariets formidler står klar alle dage med sjove historier, og vi fodrer akvariets dyr hver time. Så kom og vær med.
Blæksprutter er sælsomme og mærkelige dyr, der har lagt krop til mange myter og historier. De ligner ikke nogen andre dyr på Jorden, og selvom deres nærmeste slægtninge er snegle og muslinger, er de meget mere end et simpelt bløddyr. I vinterferien åbner akvariet op for blæksprutterne og deres fascinerende verden. Vi kigger indeni dem, ude på dem og omkring dem. Ved blækspruttedissektionerne kan du selv røre ved de døde blæksprutter og i akvarierne har vi både ottearmede og tiarmede blæksprutter. Vi fortæller om blæksprutternes intelligens, deres blæk og farveskift, om blæksprutterne i Danmark og de rester fra forhistoriske blæksprutter du kan finde på stranden i form af vættelys.

Øresundsakvariet har åbent 10-17 alle dage fra den 8. februar til 23. februar.

Læs mere på www.oresundsakvariet.ku.dk

Øresundsakvariet er beliggende ved Nordhavnen, Strandpromenaden 5, 3000 Helsingør (tæt på Kronborg Slot) Tlf. 35 32 19 70.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This