Henrik Kastrup fik på samme tur også ny personlig rekord – én på 10,1 kilo. Fantastisk tur.
Turen gav også denne flotte laks på 9,2 kilo. Det forstås, at jublen ingen ende ville tage.
19-04-2012 – 40-METEREN ud for Klintholm har været et topspot at bedrive sit trollingfiskeri på.
I går præsenterede vi Allan Nørgaards nye personlig rekord fra lokaliteten, i dag har vi hans makkers, Henrik Kastrup, som også var med i båden.
Henrik var ligeledes så heldig, at han også fik personlig rekord, idet han tog en laks på 10,2 kilo.
Stængerne gik på skift, når der var hug. Og det var Henriks tur da fisken huggede på favoritten, et JR homedraperet blink, i 75 fod ved 11-tiden.
– Der var masser af liv i fisken. Henrik var godt presset, men holdt hovedet koldt på de rigtige tidspunkter, fortæller Allan Nørgaard.
Og om bord kom den nye personlige rekord, hvor jublen ingen ende ville tage!