Møn bliver mere og mere populært blandt lystfiskere i ind- og udland. Især norske lystfiskere valfarter til den lille fiskerige ø i Østersøen. Her er en lille film fra norske Saltflue, der har forelsket sig i det danske lystfiskerparadis, hvor de overnattede på Møns Klint Resort.

Den kommende weekend afholder Fisk & Fri kystkursus på Møn. Vi skal bo på The Lodge, en del af Møns Klint Resort, som også har mange andre unikke feriehuse på øen. Det charmerende hus er oprindeligt fra 1870, men The Lodge er, med inspiration fra de franske alper, renoveret og moderniseret til bl.a. lystfisketurisme. Desuden ligger The Lodge få stenkast fra nogle af Møns allerbedste havørredpladser.

Vi ser frem til en fiskerig og frem for alt hyggelig weekend med vores læsere. Kurset er allerede fuldt booket, men hvis du er hurtig kan du måske komme med næste år, eller selv booke et hus HER.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This