Lige nu er der liv og glade dage på Øresund. – I den sydlige del af Øresund fanger vi fint med torsk i 1-3 kilos klassen typisk på 10-20 meters dybde, lyder det fra Martin Hubert/Spar Lystfiskeri. – Makrellerne er ved at være tilstede i så store mængder, at der er et stabilt fiskeri, og stimerne består af alt fra sildemakreller til fisk i 5-700 grams klassen.

– Som lidt spændende nyt til havfiskenørderne kan jeg fortæller, at ulkebestanden, der igennem nogle år har været spist godt ned af skarverne, igen er ved at komme frem. Således havde vi her den anden dag 15 ulke på pirk og ophænger hvoraf nogle – med lidt mere huld på kroppen, måske kunne have slået den gældende danmarksrekord på 620 gram.

– I midten af august flytter vi flere af vores både op til Helsingør for at kunne tilbyde vores kunder fiskeri i den nordlige del af sundet efter blandt andet fladfisk og makrel – samt et par dedikerede hvarture. Du kan booke ture med Spar Lystfiskeri, som har bl.a. Øby og Fyrholm her.

 

Friluftsland efterår

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This