Svenske Øland byder traditionen tro på et eminent havørredfiskeri. – Der er ikke så mange, men dem der hugger derude i den anden ende, er ofte gode fisk – og det er lige før, at det er lettere at fange en 60 cm+ end en 50 cm + fisk. Sådan lyder det fra Jack Schultz, der siden i søndags har fisket de ølandske kyster sammen med Jesper Bluhm.

– I går var en skøn dag på kysten, fortsætter Jack. – Der var ikke meget vind, men godt med store gamle dønninger, som gav en fin bevægelse i vandet. Ved 14 tiden tog en flot blank fisk mit blink, og den var ikke lille. For at være helt præcis var den 66 centimeter og 3,1 kilo. Havørreden huggede 25 meter ude på et 19 grams Long Shot fra Jack Rapid i farven grøn/hvid. Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig bliver træt af. Det er dejligt, når det lykkedes. Jesper har også fået to rigtig gode fisk på hhv 60 og 63 centimeter, og vi fortsætter vores fiskeri herovre indtil torsdag, hvor vi tager hjem.

Har du selv været på kysten med gode resultater, så send os en lille historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Subbook

 

Det var denne Long Shot fra Jack Rapid Jacks flo0tte havørred ikke kunne modstå.

Det var denne Long Shot fra Jack Rapid Jacks flotte havørred ikke kunne modstå.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This