Odense Å Sammenslutningen byder lørdag den 5. marts 2022 velkommen til Odense Å og Fjord Premieren, hvor fiskeriet åbnes op for lystfiskeriet efter ørreder igen, fortæller Dan Nielsen fra Odense Å Sammenslutningens. – Traditionen tro vil sportsfiskere, lokale som udenbys, komme til at nyde dagen ved åen. Flotte havørreder vil blive fanget samt beundret – og utallige fiskehistorier bliver fortalt.

– Fiskeri på selve premieredagen i åen er kun tilladt, hvis man har købt premierekortet, som snart kan købes i Odense i følgende butikker: Fiskeri og Natur, Go Fishing, Odense Jagt og Fritid og i Svendborg i Michaels Jagt og Fiskeri. Med premierekortet følger der en voucher til en gratis pølse med brød, dyppelse og en vand eller øl til.

– Odense Å og Fjord premieren har løbet af stablen i 40 år med enkelte aflysninger de sidste par år pga is og corona. Indvejning og præmieoverrækkelse kommer til at foregå på Skibhusskolens arealer, som ligger et par kastelængder fra manges favoritsted, Det Varme Vand ved Fynsværket. Hvis der er forsamlingsudfordringer til marts, vil konkurrencen foregå som en catch and releasekonkurrence med fotoindvejning. Ligeledes hvis der ikke er nogen afklaring i PFOS-sagen. Mere følger herom.

– Odense Å og Fjord premieren starter på indvejningspladsen den 5. marts og skydes i gang præcis kl. 7.00 med en raket, så fiskeriet kan begynde. Konkurrencen sluttes af kl. 13.00 med endnu en raket. Efterfølgende uddeles der præmier for de fire største ørreder, den først indvejede ørred, en præmie for dagens flotteste ørred, samt juniorpræmier og lodtrækningspræmier, slutter arrangøre.

Fiskeriet er tilladt for medlemmerne af foreningerne i sammenslutningen og for dagkortfiskere året rundt på visse strækninger efter ikke fredede fisk, men for mange sportsfiskere begynder sæsonen først, når ørredfiskeriet igen gives frit.

 

Harald Nyborg

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This