steen-kehlerHVEM KOM EGENTLIG MED FORSLAGET?

Debatten om et potentielt forbud mod levende agn fortsætter. Her kommer et indlæg fra sø- og småbådsfiskeren Steen Kehler, der er meget utilfreds med DSF´s håndtering af sagen. – DSF er – i modsætning til det de selv giver udtryk for – som et minimum er delagtige i, at lovforslaget er sat frem. Indicierne peger stærkt i retning af, at DSF har udnyttet, at de sidder i § 7 udvalget til at forsøge at få en del af deres politiske ideologi gjort til lov. Det skriver han i en kommentar til Fisk & Fri – samt beder i et åbent brev DSF dokumentere, at de ikke selv har været ude med forslaget først. DSF har fået mulighed for at svare på dette indlæg, men har hverken ønsket at svare eller at dokumentere sagen.

Af Steen Kehler

Jeg har set lidt på tids- og sagsforløbet i forbindelse med det potentielle forbud – herunder specielt DSF´s rolle.
Lad os starte med at konstatere, at DSF/Verner W. allerede tilbage d. 20/11 2013 støttede Bengt Holst og forslaget fra DR (Dyreetisk Råd) om forbud mod brug af levende fisk som agn – selvom Bengt Holst havde oplyst § 7 udvalget i sit oplæg om, at DR udtalelsen ikke var oplæg til lovgivning, men til politisk debat.


Her får du et par citater fra referatet fra § 7 udvalgets møde d. 20/11 2013: 
Citat: Bengt Holst fra Det Dyreetiske Råd ”orienterede omkring Det Dyreetiske Råds udtalelse om lystfiskeri. Udtalelsen er ikke oplæg til lovgivning, men oplæg til politisk debat”
Citat: Verner W. Hansen ”mente, at det er en relevant diskussion, om fisk kan føle smerte eller ej. Uanset resultatet af en sådan undersøgelse, så skal fisk respekteres, hurtigt aflives og ikke påføres unødigt smerte.”
Citat: Verner W. Hansen “var enig, og mente også, at brug af levende agn bør forbydes.”

[poll id=”2″]

Dette er jo i direkte modstrid med, at Verner og DSF skriver, at de accepterer et forbud mod brug af levende agnfisk og kun nødtvungent støtter forbuddet. Faktum er, at DSF absolut ikke var tvunget af hverken nød eller på nogen anden måde til at støtte forslaget på mødet d. 20/11 2013, da det ikke var et politisk oplæg til lovgivning. Dette viser, at det var DSF selv, der mente at brug af levende agn burde forbydes:

Citat Verner W. Hansen: “Ministerens udmelding om forbud mod levende agnfisk og ikke mindst forbundets accept af dette…”
Citat Verner W. Hansen: “Men det er – trods alt – en begrænset regulering af en bestemt fangstmetode i forhold til de voldsomt omfattende begrænsninger, som Dyreetisk Råd har lagt op til. Rådets forslag om forbud mod C&R ville således have meget mere vidtgående og ødelæggende virkninger for store dele af det danske lystfiskeri, herunder først og fremmest fiskeriet efter søernes rov- og fredfisk. Det har vi fra forbundets side arbejdet ihærdigt for at forhindre, og det er netop lykkedes. Det er derfor ude af trit med de faktiske forhold, når en del af kritikken går på, at forbundet ikke varetager søfiskernes interesser.”

D. 18/12 2012 var bl.a. DSF indkaldt til et høringsmøde med DR, som undersøgende grundlag for DRs udarbejdelse af “udtalelsen om lystfiskeri”. DSF kan altså ikke på det tidspunkt have vidst, at DR ville komme med de anbefalinger/konklusioner, som de sidenhen gjorde. Okay! Men DSF´s ideologiske grundholdning; “fisk skal respekteres, hurtigt aflives og ikke påføres unødigt smerte” – den eksisterede jo også før det møde og altså også før, at DR udarbejdede deres “Udtalelse om lystfiskeri” og således også før § 7 Udvalgsmødet d. 20/11 2013 – samt før, at Dan Jørgensen brugte DR´s udtalelse som oplæg til debat – til et politisk lovforslag:

Citat DSF: “Sportsfiskerbegrebet hænger tæt sammen med den etiske dimension – udspringer af det engelske sportsmanship, der bl.a. handler om fairness, respekt og etik”,
“Smerte eller ikke smerte -fisk er levende væsener, der skal have fair muligheder og skal behandles med respekt -skal ikke udsættes for unødige lidelser og skader -eksempelvis hurtig og effektiv aflivning eller skånsom genudsætning”
Citat Thomas Søbirk:” Derfor har man i DSF’s bestyrelse (længe før min indtræden, vil jeg gerne tilføje) vedtaget, at kommer der et politisk forslag til et forbud mod levende agn, vælger man at bakke op omkring dette.”
http://www.sportsfiskeren.dk/naar-vi-alle-taber

Lad os nu sammenholde 1)Thomas Søbirks citat om ”DSF støtte til et politisk forslag” med det faktuelle forløb i sagen, altså 2) DSF´s ideologiske præsentation på mødet d. 18/12 2012 og med mødet d. 20/11 2013 hvor 3) Bengt Holst´s udmelding om, at det ikke var oplæg til lovgivning, men politisk debat og 4) Verner W.´s kommentar ved samme møde “mente også, at brug af levende agn bør forbydes.”

Konklusionen på det forløb må set med mine øjne være, at Danmarks Sportsfiskerforbund hele tiden har ønsket et forbud mod levende agn, og at DSF har villet støtte et sådan forbud selvom, det ikke var et politisk forslag – fordi, at det jo er deres ideologiske grundholdning.

Det kan endvidere konkluderes, at da Verner W. på mødet d. 20/11 2013 i § 7 udvalget fremførte: Citat Verner W. Hansen: “var enig, og mente også, at brug af levende agn bør forbydes.”, så har DSF direkte opfordret til, at der kom et politisk forslag om forbud, da § 7 udvalget jo er rådgivende for Ministeren vedr. lovgivning. DSF ville så hvis, der kom et lovforslag om forbud, så ”offentligt” kunne støtte det. Dan Jørgensen bliver jo rådgivet af § 7 udvalget, og han har så i den tro, at da DSF som repræsentant for alle Danmarks lystfiskere, selv ønskede et forbud, så ville det betyde, at lovforslaget ville glide forholdsvis glat igennem. Men da en meget stor del af lystfiskerne i Danmark jo ikke ønsker et ideologisk formynderi og slet ikke når det er hyklerisk, så er der ”ballade”.

Nu prøver DSF så med Verner W. Hansen´s og Thomas Søbirks´s indlæg at fralægge sig ansvaret for forslaget – og desuden forsøger DSF så at bilde os ind, at vi skulle frygte, at der kunne komme mange flere begrænsninger, hvis ikke DSF havde støttet Dan Jørgensen og forbuddet. Endvidere forsøger DSF så også at give kritikerne ”dårlig” samvittighed og appellerer til accept af forbuddet ved at postulere, at de ”guld og grønne skove” til lystfiskeriet, der måske er i udsigt, de er afhængig af, at kritikerne retter ind og holder kæft.

Men faktum er jo, at det var Dan Jørgensen selv, som indkaldte til lystfiskerkonferencen d. 6/9 2014, hvor det tydeligt fremgår, at Dan Jørgensen selv ønsker ”guld og grønne skove” for det danske rekreative fiskeri.

Faktum er i øvrigt, at der aldrig har været politisk stemning for andre begrænsninger for lystfiskeriet – ja faktisk var der ikke politisk stemning for begrænsninger overhovedet, heller ikke for forbuddet mod levende agnfisk blev foreslået, da Karen Hækkerup var den ansvarlige minister: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/09/23/0923153933.htm

Den politiske stemning for et forbud kom først, da DSF på mødet i § 7 udvalget d. 20/11 2013 sagde; Citat Verner W. Hansen: “var enig, og mente også, at brug af levende agn bør forbydes.”, for så troede Ministeren jo, at det var det, som alle lystfiskerne i Danmark ville have og det ville så samtidig også være en let dyreværns ”sejr”, som Ministeren kunne pynte sit CV med.

DSF/Verner W, Hansen prøver at appellere til, at lystfiskerne skal se konstruktivt fremad, og prøver at inddrage den ”headhuntede” LF-geddefisker Thomas Søbirks debatindlæg, som eksempel på saglighed og konstruktivitet. Men Thomas Søbirk er efter min mening inhabil i denne sammenhæng: Han sætter sig mellem to stole i et forsøg på at forsvare DSF´s ageren og ideologiske politik. Det er der set med mine øjne intet konstruktivt ved, og i min optik er det mest saglige i Thomas Søbirks indlæg, følgende citat: ” Forbuddet mod levende agn synes jeg personligt er noget pjat”.

Det kan altså konstateres ud fra denne gennemgang af de beskrevne omstændigheder, at disse peger på, at DSF som minimum er delagtig i, at lovforslaget er sat frem. Indicierne peger stærkt i retning af, at DSF har udnyttet, at de sidder i § 7 udvalget til at forsøge at få en del af deres politiske ideologi gjort til lov – når nu chancen bød sig. Det med at udnytte sin position til at pleje særinteresser er vist i øvrigt ved at blive en vane for DSF/Verner W. Hansen – http://fiskeritidende.dk/splid-mellem-lystfiskere-efter-moede-vejle/. Men det er en anden snak.

Set med mine øjne er en logisk konsekvens af ovennævnte og DSF´s ageren i sagen, at de danske lystfiskere bør gøre indsigelse mod, at DSF alene skal repræsentere lystfiskerne i § 7 udvalget for fremtiden.
Ideologisk eller idiotisk? – døm selv.

Afslutningsvis har jeg et par spørgsmål til DSF, som det store flertal af lystfiskere i Danmark med rette kan stille – samt ønske at få besvaret:

– 1) Vil DSF erkende forløbet, som det fremgår af de kronologisk dokumenterbare udtalelser/hændelser, som skitseret i ovenfor stående opsummering?

– 2) Hvis nej – kan DSF dokumentere, at hændelsesforløbet er anderledes end det, som jeg har skitseret?

– 3) Erkender DSF, at Verner W. Hansens udtalelse på mødet i § 7 udvalget d. 20/11 2013 kan have påvirket den politiske proces?

– 4) Vil DSF erkende, at Fødevareministeren Dan Jørgensen kan have fået det indtryk, at flertallet af lystfiskerne i Danmark selv ønskede et forbud mod brug af levende agnfisk, med den udtalelse som Verner W. Hansen kom med på mødet i § 7 udvalget d. 20/11 2013?

– 5) Vil DSF erkende, at de selv ønskede et forbud mod brug af levende agnfisk, og at der ikke er tale om nødtvungent accept/støtte af lovforslaget?

– 6) Set i lyset af den store modstand mod forbuddet blandt almindelige danske lystfiskere – mener DSF så, at Forbundet berettiget kan siges at repræsentere flertallet af danske lystfiskere i sagen om et potentielt forbud mod levende agn?

Pragmatikeren og lystfiskeren – Steen Kehler

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This