Savage Gear har netop lanceret de helt nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF – to superrealistiske agn-serier designet specielt til store rovfisk. – Agnene er baseret på 3D-scanninger af rigtige aborrer og skaller – og er skabt med utroligt realistiske detaljer, der gør dem næsten umulige at skelne fra rigtige byttefisk, lyder det fra producenten.
– Aborrer og skaller er nogle af de vigtigste byttefisk for store rovfisk og findes i stort set alle europæiske vande. Derfor har Savage Gear udviklet disse RTF-agn (Ready to Fish), som kombinerer Photo Chrome-Skin-print og tilsat DNA-duft for at skabe den mest naturlige agn. Med en kombination af hurtig synkehastighed, blød PVC-konstruktion samt en stor, let paddeltail med en integreret raslekugle, er disse agn designet til at være ultra-effektive – både i lavt vand og på dybere vand, hvor de store rovfisk holder til.
– Uanset, om der er stram line eller ej, vil agnen altid bevæge sig naturligt i vandet. Den store paddelfinne får agnen til at vugge forførende, mens raslekuglen i halen udsender lokkende kliklyde, der kan tiltrække nysgerrige rovfisk, selv i uklart vand.
3D Perch RTF fås i tre størrelser på hhv. 12,5 cm, 17,5 cm og 20 cm, og i fem forskellige naturlige samt provokations-farver. 3D Roach RTF fås i 3 størrelser på hhv. 12 cm, 15 cm og 18 cm, og i hele otte forskellige naturlige samt provokations-farver.
De vejledende priser ligger fra 79,95 kr. Oplev de nye 3D Perch RTF og 3D Roach RTF allerede nu hos din nærmeste Savage Gear-forhandler. For yderligere info om Savage Gears produkter kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com