Sattelitmærkning af ål har nu – langt om længe – afsløret ålens vandringsrute mod Sargasso Havet.DANSKE FORSKERE har ved hjælp af radiosendere kortlagt første etape af ålens gådefulde færd fra Europa mod Sargassohavet. Resultatet publiceres i dag i Science, beretter DTU Aqua.
Ålens gydevandring fra Europa til Sargassohavet er en af de mest imponerende dyrevandringer i verden. "På trods af at man har ledt efter svaret siden Aristoteles, så har ingen hidtil vidst, hvad der sker, når de voksne ål forlader Europas kyster hvert efterår. Det gør vi nu!".
Kim Aarestrup, seniorforsker ved DTU Aqua (hed tidligere Danmarks Fiskeriundersøgelser), er en glad mand. Ved hjælp af moderne teknologi har han sammen med kolleger løst et vigtigt led i en gåde, som ingen hidtil har kunnet give svar på: Hvad sker der, når de europæiske ål (Anguilla anguilla) hvert efterår vandrer ud fra de europæiske floder og kyster? At forstå det er mere nødvendigt end nogensinde, fordi ålen de seneste årti er gået voldsomt tilbage – uden at nogen præcist kan forklare hvorfor.
For at aflure ålens gåder mærkede forskerne i forbindelse med Galathea-ekspeditionen voksne europæiske ål med satellitmærker, som registrerer lys, dybde og temperatur. De første ål blev mærket og sat ud ved Irlands kyst i oktober og november 2006. I dag den 25. September 2009 offentliggøres resultaterne i Science.
Svømmer ikke den direkte vej
Forsøget har givet helt ny viden, som på mange måder har overrasket den garvede åleforsker Kim Aarestrup:
"For det første svømmer ålene ikke den direkte rute mod gydeområderne i Sargassohavet. For det andet viser vores data, at ålen hver dag går dybt ned i vandet for at gå tilbage mod overfladen igen om natten, et dybde-skift på adskillige hundrede meter. Og for det tredje viser resultaterne, at ålene på den første del af vandringen svømmer for langsomt i forhold til at nå frem til Sargassohavet på det formodede gydetidspunkt i april, " sammenfatter seniorforsker Kim Aarestrup, DTU Aqua.
De ål, som nåede længst, var svømmet mere end 1000 km fra Irlands kyst, da mærkerne blev frigivet og sendte data.
"Det er meget spændende, at resultaterne vi ser, viser at ålene ikke tager den direkte rute mod Sargasso, men i stedet går i retning mod Azorerne. Netop syd for Azorerne starter de syd- og vestgående havstrømme væk fra Afrika med retning mod Sargasso," fortæller DTU Aqua-forskeren og fortsætter: "Måske får ålene senere ekstra fart på ved at finde netop disse havstrømme. Det passer i hvert fald med en tidligere fremsat teori."
Læs hele nyheden på DTU Aquas hjemmeside, og se Kim Aarestrups artikel i Science her.
