– Nu vil Assens Kommune afprøve og videreudvikle Kyst- og Lystfiskercenter. Sådan lyder det i en pressemeddelse fra Assens Kommune.

På finansloven 2018 blev der afsat 32 millioner kroner til den nationale strategi for kyst og lystfiskeri, og Assens Kommune blev valgt som den ansvarlige kommune for at føre den ud i virkeligheden. I den forbindelse skal kommunen blandt andet etablere et oplevelsescenter omkring lystfiskeri og den danske vandnatur. Assens Kommune har indsamlet ideer til centerets indhold og profil.

Nu skal ideerne trykprøves og videreudvikles, ligesom der skal laves en markedsundersøgelse, som skal afdække, hvor mange danskere og turister, der kunne have interesse i at bruge og besøge centeret. Undersøgelsen gennemføres i foråret 2021 og med inddragelse af eksterne eksperter omkring attraktionsudvikling.

Realdania støtter projektet med 160.000 kroner ud af et samlet budget på 320.000 kroner. Pengene skal bruges til at lave en markedsundersøgelse, som skal afdække, hvor mange danskere og turister, der kunne have interesse i at bruge og besøge centeret.Når resultatet af forprojektet er klart, skal der efterfølgende skabes klarhed over, hvorvidt fonde ønsker at indgå i et samarbejde om centerets realisering. Først derefter kan Assens byråd beslutte, hvor stort centeret skal være, slutter Assens Kommune.

Vi må håbe, at der kommer markant flere fisk langs vores kyster, inden projektet, der primært er sat i værk for at gavne turismen, søsættes. Ellers kan udfaldet nemlig blive højre fiskepres, dårligere fiskeri og ringere fiskeoplevelser på kysten. Der er pt ikke meget, der tyder på, at projektet tager højde for dette aspekt – samt at en sådan afvejning vil komme til at ske praksis. 

Forshaga Akademin

 

 

 

    Grejxperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This