Fra redaktionen skal der lyde et rigtigt godt nytår til alle vores trofaste læsere. Vi fejrer starten på 2018 med disse fire nye verdensrekorder

Red Grouper til dygtig junior!

14 årige David Delph fra Florida var på fisketur med sin far i området omkring Key West den 4. December.  Det resulterede i denne flotte red grouper på 8,16 kilo. Den tidligere junior-rekord var 7,25 kilo, så det var lidt af en forbedring!

red grouper til junior

Ny rekord fra Rio Negro

Amerikanske Vicki Martin fangede en sommerfuglecichla (Cichla Temensis) da hun i november måned var på fisketur i Brasiliens berømte Rio Negro. Hun fightede fisken i godt og vel fem minutter på let grej, før den kunne nettes. Efter landingen blev fisken hurtigt dokumenteret, vejet og genudsat. Fisken vejede 2,72 kilo, hvilket  slår den tidligere line-klasse rekord for kvinder med 1,02 kilo.

Peakock bass

Alligator pansergedde på fluestangen

Elizabeth Johnson fra USA fangede og genudsatte denne 14,28 kilo tunge alligator pansergedde den 16. november i Hopedale, der ligger i den amerikanske stat Louisiana. Fangsten vil give hende titlen som verdensrekord-indehaver for kvinder på 8 kilos tippet-line, da den tidligere rekord “kun” var på 2,83 kilo!

alligator pansergedde

Tysk flodbarbe fra Main floden

Main floden, der er en 524 kilometer lang biflod til Rhinen, leverede fantastisk flot flodbarbe på hele 4,25 kilo til den tyske lystfisker Joachim Ochmann. Det var under en fisketur i midten af oktober, at tyskeren fangede den fine fisk på en pellet. Fangsten er en ny potentiel 8 kilos lineklasserekord, hvis den bliver godkendt. Den tidligere rekord på 8 kilos line var på 3,63 kilo.

Flodbarbe fra main

Kilde: igfa.org

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This