Hvis du er til finlir spin efter aborrer, så skal du lige tjekke de nye Gravity Twitch woblere fra Savage Gear, der her gennem vinteren har givet virkelig mange store aborrer til bl.a. Mads Grosell under hans 100 Perch Challenge. Det magnetiske langtkastende belastningssystem med en glidende jernkerne giver lange og præcist kast, og det rørformede rasle-kammer, udsender en meget karakteristisk lokkende lyd. Ved at lave kraftige ryk, med det man kalder for twitch teknik, kan man få den til at lave store udslag i vandet, uden den flytter sig langt. Det er en ultraeffektiv metode til de fleste rovfisk. 

Gravity Twitch er monteret med SGY trekroge, hvilket står for Savage Gear Y-form. Ser man krogen bagfra, vil du kunne se at den er formet som et Y. Krogene er lavet i Black Nickel og er blevet testet gennem det sidste år for at sikre den bedste kvalitet. De er både meget saltvandbestandige og holder sig skarpe på flere fisketure, hvor der bliver fanget mange fisk. 1X-wire på krogen henviser til den tykkelse wiren har. 1X passer perfekt til aborre, havørred, mindre gedder og ørreder i søerne. 

Samtlige Gravity Twitch er blevet testet i et bassin, inden de bliver pakket og sendt. Woblerne findes i størrelserne 67, 83 & 95mm og koster 79,95 kroner.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This