– Som du har kunnet læse her på fiskogfri.dk, så er der flere heldige og dygtige geddefiskere, der fik ny PR lige inden fredningen. En af dem var Heino Glerup Jørgensen:

– Tiden for geddefiskeri var ved at være begrænset inden fredningen, så Stefan Antoni Jensen og jeg fandt lige en hverdag, der kunne passe os begge til en fisketur med spinnegrejet. Vi sejlede ud på dagens første spot, og det tog Stefan maksimalt fem kast, før han stod med dagens første 10+ gedde i nettet. Vi fiskede videre, og der gik ikke lang tid, før han igen stod med en 10+ gedde i nettet.

– Efter genudsætning fik jeg forklaret, at nu var det altså min tur til at fange noget, og 15 minutter senere fik jeg et tungt hug på mit Iris Shockwave softbait, fisket tæt på bunden. Jeg mærkede hurtigt, at det var en tung fisk, men størrelsen af fisken gik først op for mig, da Stefan nettede den og begyndte at snakke, om jeg havde fået ny PR. Vi tog et par hurtige billeder og fik målt samt vejet fisken, så den igen kunne komme tilbage i vandet. Målene viste 13,6 kg på 111 cm, så humøret var højt i båden. Vi fiskede videre, og der kom da også lidt flere fisk i båden mellem 6 og 9 kg. Alle fisk blev fanget på kastefiskeri med gummi agn. En fantastisk dag på vandet, hvor alt bare faldt perfekt i hak.

 

Friluftsland Fjällräven

 

Stefan Antoni Jensen med en af turens store gedder. Øverst Heino med sin nye PR.

Stefan Antoni Jensen med en af turens store gedder. Øverst Heino med sin nye PR.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This