– I går, da isen var væk, tog jeg til Nordvestsjællands Fiskepark, fortæller Kim Nielsen. – Planen var, at så snart det var blevet lyst, skulle der fiskes efter ørred til brug som agn, for de kræsne vinter stør, de vil ha´ det frisk fanget.

– Da jeg havde fanget agn, gik der ikke længe, før den første stør var på krogen, men desværre røg den af igen. Dette gentog sig én gang mere, men så blev den kroget ordentligt, og jeg var ikke i tvivl om, at dette var en af søens større belugaer. Fighten tog cirka 20 minutter, hvorefter der gled en 63,1 kg tyk beluga i vejeslyngen. Det var ny PR til mig i beluga.

– Den flotte beluga blev fanget på et helt ørredhoved fra en tre kilos ørred. Fiskeriet forsatte og gav endnu en flot beluga på 54,1 kg. Jeg glippede endnu et par gode tilbud, men alt i alt var det en dejlig dag ved søen, på trods af, at vinterfiskeri godt kan være lidt svært. Knæk og bræk.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This