Jesper Larsen har været et smut på Kattegat, hvor han fik en usædvanlig fangst:
– Vi var tre gutter, som sejlede op i Kattegat lørdag, hvor det var planen, at vi skulle fiske efter diverse spændende arter – eksempelvis pighaj, men de var godt nok lidt svære at få i tale om lørdagen, fortæller han. – Da det blev mørkt, kastede vi anker og fik lidt søvn. Efter vores morgensats efter gylte, gik vi målrettet efter pighaj – og efter et par stop fandt vi dem. Og der var mange!
– Så da jeg på et tidspunkt havde en følger, som jævnligt kom med op, når vi trak fisk op, besluttede jeg at give det et forsøg med min fluestang. Pighajerne var helt klart nysgerrige nok, men det var ikke nemt.
– Pludselig kom en lille pighaj susende målrettet og huggede på min flue, hvorefter den gik i dybet. Selvfølgelig gik der kludder i linerne til de andre agntakler, så der var ikke andet at gøre end at finde kniven frem og sikre de to på taklet og snitte lidt, så fluelinen kunne gå fri… Kampen var nu i gang, og det var en hidsig lille fætter. Efter et par minutter kunne jeg dog med et sikkert tag om halen løfte den ind i båden, hvorefter der var vild jubel over bedriften.
– Pighajen her var nok en af de mindre, men den var der, og det er jeg utrolig glad for. Jeg har været i kontakt med rekordudvalget i går, som også selv har bevidnet, målt og vejet den i går aftes. Rekord anmeldelsen bliver indsendt i dag på 1 stk. fluefanget pighaj fra Kattegat….Hvor vildt er det lige.
De gæve gutter fangede som antydet også en del andre fisk – og det får du hele historien om i morgen her på fiskogfri.dk
Har du selv været på havet, så hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.