Basse Raguse har for nylig været på en uforglemmelig tur ved Stenvad Put and Take.
– Vi var taget til søen i håbet om at fange nogle af de store DK-rekorder i sølvørreder, der er sat ud, fortæller han. – Da jeg ankom til søen spottede jeg en guldørred ude midt i søen lidt nede i dybden, og jeg kastede til den tre gange, hvorefter den tog min Dohna. Så nu var jeg klar og endnu mere hooked på sølvørrederne.
– Da sølvørreder ofte går et godt stykke nede i vandet, lod jeg min Wormio fra Baitlab synke en del tid, efter at jeg havde kastet ud, men jeg mærkede intet. Efter 1-2 timer var der pludselig hug, og jeg nåede at sætte krogen. Noget havde samlet min Wormio op nede i dybet, og jeg var ikke i tvivl om, hvilken art det var. Efter lidt tovtrækkeri kunne jeg lande en potentiel DK rekord i sølvørred på 2,36 kg. Vi afventer stadig en eventuel godkendelse af rekorden, men hvorfor skulle den ikke gå igennem? Alt er på plads – og jeg er stolt, slutter han.
Den pt gældende rekord på søørred er på 1,84 kilo taget af Micki Akselbo Hougaard i Brynshøj Put and Take den 11. oktober 2016.