– Jeg er relativ ny udi fluefiskeriets og fluebindingens ædle kunst, men man sige, at jeg efter nu ca. ½ år på dette, er blevet hooked, fortæller Anders Lykkegaard Nielsen: –Tirsdag den 14. december 2021 havde jeg udset som en fiskedag sammen med min far, som var kommet på besøg fra Jylland. Pladsen var ikke udvalgt endnu, men tidligt om morgenen kunne jeg se på vejrudsigten og andre forhold, at det sydlige Stevns måtte stå for tur.

– Med på pladsen havde jeg også min spinnestang, da min erfaring siger mig, at man på spidsen af revet skal kaste langt ud i suppen – og det tillader min spæde flueerfaring ikke. Jeg startede dog på revet med fluestangen og en flue, som jeg selv havde bundet to dage forinden. Det var en knald pink Magnus variant, som jeg naturligvis havde stor tiltro til. Efter under 10 minutters fiskeri med mere eller mindre vellykkede kast, tog en fisk fluen i et voldsomt hug, som jeg overhovedet ikke var klar på.

– Heldigvis havde fisken kroget sig selv ret godt, og da den rullede rundt i overfladen kunne jeg se, at den i hvert fald var over 45 cm. Min far råbte, om han skulle nette den, men da jeg ikke mente fisken var større, mente jeg godt selv at kunne klare det. Havørreden begyndte at trække line af, men ikke i en voldsom fart, så jeg havde svært ved at bedømme størrelsen. Da den kom tættere på, kunne jeg se, at den nok var +50 cm, hvorfor jeg nu bad om assistance, da den jo potentielt kunne være en ny fluestangs PR, som var 52 cm. Efter flere mindre udløb, men ingen akrobatiske spring, kunne en smuk blank overspringer på 61 centimeter og 2,7 kilo nettes, hvorefter en ny fluestangs PR og vinterens første overspringer var en realitet. Fiskens mavesæk var fuldstændig tom og ikke engang en tangloppe var at ane, hvilket bedre forklarer, at den ikke var så kræsen over for mit ubehjælpelige forsøg på at binde en Magnus variant…

– Det er et faktum, at fluefiskeri og fluebinding med hastige skridt vinder indpas – samtidig med, at spinnestangen gemmes længere og længere væk. Eller måske skal det bare være hver ting til sin tid?

….

Husk at tjekke vejrudsigten grundigt for at opitmere dine chancer på din næste kysttur. Lær at bruge vejrudsigten bedst muligt i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Det var på denne flue at Anders Lykkegaard Nielsen fik sin nye havørred fluye PR.

Det var på denne flue at Anders Lykkegaard Nielsen fik sin nye havørred fluye PR.

 

Anders med sin fine fisk, der var ny PR på fluestangen.

Anders med sin fine fisk, der var ny PR på fluestangen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This