Den ny klubrekord vejede 10,5 kilo fordelt på 110 centimeter. Efter fotografering blev den genudsat. 23-05-2012 – DEN 9. MAJ var der meldt revanche for Magnus Axelsen og formanden for klubben Storfisken.dk, Morten Andersen, oven på en 1. maj der blot havde efterladt Magnus med søvnbesvær.

Søvnbesværet skyldtes alle de mistede fisk på en sø i Nordsjælland. Det skulle der nu rådes bod på – og det blev der.

Magnus startede med at montere en 500 grams skalle efter en paravane, og mens han var ved at sætte anden stang faldt hugget.

– Den gik pænt tungt så tanken om en ny pr. var i gang. Først da den nærmest var helt under båden begyndte den med mange benhårde udløb. En utrolig stærk fisk. Efter 10-15 minutters fight kunne vi lande en super flot gedde, som helt klart var i topform. Vægten stoppede på 10,5 kilo som ikke bare er ny personlig rekord – det er også ny klubrekord, fortæller Magnus

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This