Tjek www.fredning.fd.dk for at finde fredningsbælter for netop dit fiskevand.DER HAR ALTID været mange forskellige fortolkninger og tommelfingerregler når snakken går på fredningsbælter. Nogle lystfiskere overholder reglen om ikke at fisker i fredningsbæltet omkring udløbet af åen, andre er ligeglade og fisker der alligevel. Om problemet med fiskeri i fredningszoner nogen sinde får en ende, ved vi ikke, men det er nu blevet nemmere for os lystfiskere, at finde ud af hvor vi må fiske og hvor vi ikke må. Fiskedirektoratet har nemlig lanceret en ny hjemmeside, der hedder www. fredning.fd.dk, hvor du finder et kort, der viser hvor der ikke må fiskes, så fiskens fri vandring sikres. Kortet fungerer som de kort, man også bruger til rutevejvisning og det er muligt at zoome ind og ud på favoritpladsen. Nogle fredningsbælter er der dog specielle anvisninger til, som ikke er en del af kortet. Du kan læse mere om de specielle fredningsbælter for dit lokalområde her.