Fiskeriet efter store trollinglaks fortsætter ufortrødent ud for Understen ved Singö tæt på Stockholm, hvortil mange af vandringslaksene nu er nået. Laksene er på vej nordpå mod den nordlige del af Bottenviken, hvor mange af de største lakseevle – som fx Kalix og Torneelven ligger.

– Min kammerat Calle Björk og jeg havde bestemt os for at give den gas i et bestemt område udenfor Singö, som vi virkelig troede på, fortæller Eliot Almqvist. – Pludselig får vi et dobbelthug, men den ene ryger af krogen ganske kort tid efter. Herefter står den på en benhård fight med den tilbageværende laks, som igennem lang tid bare ikke lader sig presse så meget som en tomme tættere på båden. Til sidst begynder den store laks dog at komme tættere på, og til sidst kan vi lande den sindssygt store fisk. Vores lykke er ubeskrivelig og årets mål om at lande en 20kilo+ laks er allerede nået! Fisken var 128 centimeter lang og vejede 20,5 kilo.

Laksen huggede en Ismo Magnum Regal Special Spanky Ôhnerud fisket helt oppe i overfladen.

 

Subbook

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This