Forleden havde guiderne Oskar Svensson, Andreas Lusth og Fredrik Helen fra Camp Halibut Sørøya for alvor noget at fejre, da de kom hjem fra deres tur til deres helt særlige rødspættespot, der må siges at være i absolut verdensklasse. I løbet af dagen havde de nemlig fanget hele 40 megaspætter, hvoraf næsten alle sammen var over de to kilo. Mindst 20 var over 2,5 kilo – og to af dem var over vanvittige tre kilo. Top tre var på henholdsvis 2,93 kilo til Fredrik, 3,05 til Andres og gigantiske 4,245 kilo til Oskar!

– Dette sted er helt vildt, og sidste år var den bedste fisk herfra 5,2 kilo, og her i år har vi landet fisk op til 77 centimeter, fortæller de. – Det er helt klart det sted, hvor vi har landet flest rødspætter over 4 kilo, på trods af, at vi faktisk ikke har kendt pladsen så længe igen. I vores optik er det kun et spørgsmål om tid inden verdensrekorden på 5,7 kilo bliver slået med en fisk fra dette område.

– Alle fisk over 2 kilo udsætter vi konsekvent på denne plads, slutter han og tilføjer, at det drejer sig om utrolige 80-90 %.

Læs mere om Camp Halibut Sørøya her.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This