Der skal sild på bordet. Det sker på Nyhavn Færgekro den 11. februar, hvor det nordiske mesterskab afholdes.

02-02-2012 – NYHAVN FÆRGEKRO gentager lørdag den 11. februar sildesuccesen fra sidste år og slår således dørene op for et nordisk mesterskab 2012 i sild.

Hvis du vil deltage – så medbring smagsprøve og opskrift på din hjemmelavede sildefavorit og få den bedømt af et professionelt panel af sildeeksperter og entusiaster. Den bedste sildeopskrift vil blive kåret, og vinderen vil modtage en flot præmie. Derudover vil opskriften blive serveret på Færgekroens kendte sildebord, der består af 10 forskellige hjemmelavede specialiteter af langtidsmodnede sild.

Tilmelding og opskrift skal senest ske d. 7. februar 2012

Alle er velkommende – medbring venner og familie til den store sildefest, hvor alle kan få lov til at smage. Arrangementet foregår både ude i det skønne Nyhavn såvel som inde i krostuen. Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking – winter edition, og har fået en del opmærksomhed i presse – tjek dette link.

Som en selvfølgelighed bringer vi opskriften på "Vindersilden" i martsudgaven af Fisk & Fri. Velbekomme.

Tid: Lørdag d. 11. februar kl. 13.00

Sted: Nyhavns Færgekro, Nyhavn 5, 1051 København K, telefon 33 15 1588, www.nyhavnsfaergekro.dk,

Opskrift og tilmelding sendes til: kommunikation@nyhavnsfaergekro.dk

Pris: Gratis

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This