– Typisk lægger isen sin klamme hånd på søerne her i det sydlige Småland omkring den 1. december, fortæller danske Christian Krintel, der arbejder som fiskeguide i Småland. – Så da der var en formiddag med svag vind forleden, blev båden smidt i en lokal sø, efter at ungerne var sat af i skolen.

– Jeg fandt overraskende hurtigt en go´ fisk. Men – den dissede totalt min Westin TwinTail, der ellers var preppet fint med Scent, som er en duft, man kan påsmøre agnen med en slags stift. Jeg skiftede til en 18 cm Westin BullTeez i headlight, smurte med Scent og ledte videre. Efter en times tid så jeg igen en god fisk på mit LiveScope bag et sunket træ, og på andet kast steg den op og gnaskede Teezen i sig.

– En god fight senere kunne jeg så lande en efterårsfed sandart på 9 kg og 91 cm. Herefter blev det stille vejr afløst af hård vind og slud, men jeg var nu også helt tilfreds. Hvis du vil fiske gedde eller sandart med mig som guide kan du kigge med på min Instagram eller hjemmeside.

 

Se Christians sandart her:

Friluftsland

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This