Karpen er et fascinerende og slet ikke nær så uopnåeligt bekendtskab, som mange tror. Her giver Chiel Robben sit bud på hvilke ting, der er vigtigst at tænke over, hvis du drømmer om at komme i nærkontakt med de store og stærke fisk.

Af Chiel Robben

Af en uvis årsag kan jeg konstatere, at jeg igen er ved at traske mig selv halvt ihjel gennem skoven med kilovis af tungt grej på ryggen. – Er det den ubarmhjertlige karpefeber, der raser, og endnu en gang får mig til at gennemgå denne nærmest ulidelige slæbetur – eller der det blot en tilstand, der nærmer sig sindsyge, tænker jeg for mig selv? Endelig åbner skoven sig op med en storslået udsigt til karpesøen. Det er en mild for­årsaften, og det summer af liv overalt, hvor øjet rækker. En mus kravler rundt mellem bladene i skovbunden, og ude på søen er småskallerne med jævne mellemrum oppe at ringe i overfladen. Slæbeturen er allerede glemt i samme sekund jeg betragter naturens skønheder.

Morgenidyl ved karpesøen. Det betaler sig at komme tidligt op for at observere vandet, for det er ofte i disse timer, man ser tegn på fisk.

Lidt længere henne langs bredden er et stort, gammelt bøgetræ væltet ud i den lavvandende vig. – En oplagt plads for fouragerende karper, tænker jeg, mens jeg kravler op i et endnu stående træ for at få et bedre blik over søen. Jeg ser ingen tegn på karper, men der er masser af småfiskeaktivitet, så jeg beslutter mig for at blive i dette område, og placere det første takel tæt på det væltede træ. De to næste takler bliver placeret i en bue gradvist længere ude på dybere vand. To af stængerne fisker med en enkelt synkende boilie, mens den sidste stang har en fået en snowman-montering; en flydende flouro-popup afbalanceret, så den lige akkurat daler langsomt ned med en synkende boilie. Et halvt kilo boilies bliver spredt ud over hele arealet, der dækker et område på 20 x 50 meter.

Fisken skal presses hårdt, så den ikke kan nå at få fart på og svøm­me ind mellem de faretruende grene i det væltede træ.

 

Garmin Quatix

 

Natten over er der ikke sket andet end fangsten af et par brasener, og en af mine boilies er svundet kraftigt ind på grund af krebsene. Jeg skifter derfor mine krogagn og supplerer fodringen med et par gode håndfulde boilies, da en del af den sandsynligvis er blevet ædt. Mens jeg sidder og nyder en friskbrygget kop kaffe, får jeg et enkelt bip på bidmelderen til den stang, der fisker tættest på træet. Fordi jeg fisker med slækline, der ligger hen over bunden for ikke at skræmme fiskene, betyder netop dette ofte fouragerende fisk. Spændingen stiger. Allerede tyve minutter senere er der en kontant melding fra bidmelderen på samme stang, og et split sekund senere står jeg med en dybt fleksende stang i hånden. Fisken skal presses hårdt, så den ikke kan nå at få fart på og svøm­me ind mellem de faretruende grene i det væltede træ. Heldigvis får jeg vendt fisken med det samme, så den i stedet vælger at følge med ind. Nu hvor fisken er ude i frit vand, slækker jeg bremsetrykket en smule, så den får lov at bruge nogle af sine kræfter, men dog ikke mere end at jeg få minutter senere ser en flot, stor spejlkarpe bryde overfladen af det humusfarvede vand i den nord­sjællandske skovsø. Elegant glider den flotte skabning over netrammen, og karpen er landet – med et sandt jubelskrig ud i skoven som følge!

Simple, men effektive rigs er et must, når en høj krognings- og landingsrate skal opnås!

Simple, men effektive rigs er et must, når en høj krognings- og landingsrate skal opnås!

En af de vigtiske facetter i karpefiskeriet er observering ved vandene, men ikke desto mindre er det en af de ting, som mange karpefiskere oftest ikke gør nok ud af. Man ser alligevel aldrig fiskene er en begrundelse, man ofte hører. Men bruger man tid nok, afslører søen som regel nogle tegn, der gør det er fordelagtigt at vælge ét område frem for et andet. Karper afslører ofte sig selv ved at rulle i overfladen eller springe helt fri af vandet, og ser du et af disse tegn, får du ikke et mere håndfast bevis på karpernes tilstedeværelse. Andre ting kan være karpebobler, ej at forveksle med sumpbobler. Karpebobler opstår, når karper fouragerer i dyndet og frigiver gasser, som bakterier i søbunden danner. De dannes ofte i et spor, modsat sumpboblerne, som er mindre og ikke flytter sig. Disse ser man oftest i de mere dyndede skovsøer. Småfiske aktivitet i overfladen er også en godt bud især i foråret, da de holder til i de områder, hvor vandet hurtigst bliver opvarmet.

Chiel Robben en flot nordsjællandsk spejlkarpe på 10,4 kilo. Fisken var resultatet af den yderst effektive taktik med boiliefiskeri og fodring over store arealer.

Chiel Robben en flot nordsjællandsk spejlkarpe på 10,4 kilo. Fisken var resultatet af den yderst effektive taktik med boiliefiskeri og fodring over store arealer.

I de større søer kan det ofte være svært og meget tidskrævende blot at observere, så udvælg derfor et mindre område af søen og sats på denne. Når en stor sø deles i bidder på denne måde virker det hele pludseligt mindre overvældende og meget lettere at gå til. Et søkort er ofte et godt hjælpemiddel til at finde lavvandede vige og store grødebælter, som jeg ofte har haft succes med i de større søer.

Fisk & Fri skrev allerede om karpefiskeriet i Lammefjords Kanalerne på Sjælland i blad nr. 2/82. Et par år efter i nr. 4/84 går daværende lokalredaktør Jim Pedersen i dybden samme sted fra med en skælkarpe på 4 kilo.

Fisk & Fri skrev allerede om karpefiskeriet i Lammefjords Kanalerne på Sjælland i blad nr. 2/82. Et par år efter i nr. 4/84 går daværende lokalredaktør Jim Pedersen i dybden samme sted fra med en skælkarpe på 4 kilo.

Når pladsen er udvalgt, er det tid til at iværksætte en god og effektiv fodringstaknik. Den taktik som jeg og flere af mine fiskekammerater har anvendt de senere år, er fodring udelukkende med boilies over store arealer, populært kaldet »spread baiting« i England. Det foregår simpelthen ved at sprede boilies ud over et stort område med et kasterør eller lignende, og det fører en række fordele med sig. For det første er det dejligt let og mageligt at gå til, og man slipper for at bruge tid i køkkenet på at koge partikler og døje med en sur kæreste eller kone. Men den største fordel er den situation, man skaber for karperne under vandet. Når man fodrer på så store arealer, der typisk kan ligge på mellem 20 x 20 meter og helt op til 50 x 50 meter eller måske endda endnu mere, skaber man en sitation med aktivt fødesøgende fisk, der svømmer med høj hastighed og ofte i konkurrence med andre fisk. Når en mængde boilies er spredt ud over et stort areal, skal den enkelte karpe rent fysisk bevæge sig meget længere mellem hver enkel boilie, fremfor hvis man brugte en mere koncentreret fodring, hvilket har været den typiske, traditionelle tilgang for langt de fleste karpefiskere. Dette medfører, at karpen vil svømme med en højere hastighed gennem vandet i jagten på den næste boilie. På grund af den højere fourageringshastighed har karpen mindre tid til at inspicere agnen for eventuelle mistænkeligheder, og skulle der pludselig sidde et rig monteret på den ene boilie er chancen for at kroge fisken markant større, da fisken ikke kan nå at ryste krogen fri, før den bliver prikket af blyet. Endelig er der den mere åbenlyse fordel i en arealmæssigt stor fodring, nemlig at en større fodring kan holde på flere karper på en gang end en mindre fodring, hvorved der skabes yderligere konkurrence om føden. Alle disse faktorer kombineret skaber herved en situation, der gør fiskene nemmere at fange – selv i svære og hårdt fiskede vande!

Kvalitetsagn og et godt rig som disse friske fryseboilies, forøger dine chancer for at fange drømmekarpen markant.

Kvalitetsagn og et godt rig som disse friske fryseboilies, forøger dine chancer for at fange drømmekarpen markant.

Fodringen i det tidlige forår foregår for mit vedkommende typisk med op til et halvt kilo i det tidlige forår, mens jeg gradvist opjusterer mængden jo længere hen på foråret, man kommer. I sommermånederne, når karpernes stof­skifte er på sit højeste, er jeg ikke bleg for at bruge flere kilo boilies på en fodring. Spread baiting-taktikken egner sig også glimrende til brug i længere fodringskampagner, men husk, som altid, at bruge en kvalitetsboilie, da karperne over tid kan komme til at konsumere betydelige mængder boilies. Personligt er jeg en stor tilhænger af Main­line Cell som fryseboilies i blandede størrelse på 15 mm og 18 mm, men også fryseboilies fra CC Moore, som er absolutte kvalitetsagn, du trygt kan bruge. Grunden til jeg bruger fryseboilies er, at de ingen konserveringsmidler indeholder og bibeholder en større attraktion end de shelf-life boilies, du normalt finder på hylderne i grejbutikkerne.

Lav et godt karpe-rig

Jeg bruger følgende komponenter til mine rigs: Korda Kurv Shank krog str. 6, Shrink Tube på 1,6 mm, Korda Micro Rig Rings, Korda N-Trap Soft coatet forfangsmateriale i passende farve, en swirvel eller Korda Link Loop.

Et godt takel er vigtigt, og jeg benytter i langt de fleste tilfælde i mit fiskeri et simpelt blowback rig, der næsten altid kroger fiskene solidt i underlæben. Som udgangspunkt bruger jeg rigget i en længde på 18 centimeter, og det fungerer godt på de fleste bundforhold. Er der meget dyndet kan det dog være en fordel at forlænge rigget, så boilien ikke trækkes ned i dyndet, mens der på helt hård og ren ler- eller grusbund kan gåes nogle centimeter ned til fx 16 centimeter for at prikke fisken noget før. Pas dog på ikke at lave rigget alt for kort, da karpen også skal kunne få agnen ind i munden! Ved koncentrede fodringer med partikler som fx hampfrø er situation en helt anden, her kan du gå helt ned i 10-12 centimeter korte rigs, da fisken i disse situationer næsten kan stå helt stille, mens de suger agnen op i munden.

Rigget monteres på et boltrig med en leadclip. Gummikraven, der skubbes op på leadclippen, skal dog ikke skubbes helt op. Når karpen har taget krogagnen skal den nemlig gerne kunne ryste loddet fri af leadclippen, så loddet ikke sætter sig fast, hvis der er meget grøde, sunkne grene eller lignende.

 

Et lod af flat pear-typen på 85 gram er som udgangspunkt passede. I stedet for tubing eller leadcore til at beskytte linen oven over blyet – og få den til at synke, vil jeg anbefale at bruge en leader (»slagline«) af 0,52 mm flourocarbon. Det er tungt, synker godt, og er meget, meget mindre synligt end en tyk tubing eller leadcore. Du kan aldrig helt vide om farven på din leadcore matcher bundforholdende ude i søen!

Slæklinetaktikken kan være afgørende for success i hårdt pressede vande, hvor fiskene har set det meste, og hvor liner, der skærer sig gennem vandet som en udspændt buestreng, er skræmmende kost for fiskene.

Slæklinetaktikken kan være afgørende for success i hårdt pressede vande, hvor fiskene har set det meste, og hvor liner, der skærer sig gennem vandet som en udspændt buestreng, er skræmmende kost for fiskene.

Når du har kastet ud kan du med stor fordel lade hovedlinen synke helt ned på bunden, og bruge ultra-lette hugindikatorer som fx hangers. Ved at have en helt slæk line, der følger bundens konturer, er chancen for at linen skræmmer fisk mindsket betydeligt! En flourocarbon hovedline kan anbefales til at fiske med slæk line, da flourocarbon er tungt og synker ekstremt hurtigt, men en monofil nylonline fungerer også. Her skal du blot påregne en synketid på op til 15-20 minutter for at være på den sikre side, da nylonliner absorberer vand. De fleste fletliner er flydende, og egner sig derfor ikke til slæklinefiskeri

Bruger du spread baiting-taktikken med boiliefodring over store arealer kombineret med et effektivt rig og slækline-taktikken er jeg sikker på, at du nok skal få en ekstra karpe eller flere på land denne sæson. Og hvem ved, måske venter din nye rekordkarpe på dig på den næste tur!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This