Marts er en spændende måned med masser af muligheder for fluefiskeren. Her giver Rasmus Ovesen dig nogle brugbare tips til, hvordan du får mest muligt ud af dit kystfluefiskeri i denne måned, hvor kysten bliver vakt til live efter vinteren.
Af Rasmus Ovesen
MARTS er en spændende måned for kystfluefiskeren. Vinter og kulde slipper endelig sit knugende greb, naturen vågner af sin dvale, farver blusser op, og liv myldrer frem overalt – til vejrs, til lands og ikke mindst til vands. De igennem marts måned støt stigende temperaturer gør det pludselig til et betragteligt mere komfortabelt foretagende at være kystfluefisker. Man slipper for isen i stangøjerne og de forfrosne fingre, men vigtigst at alt, så vækker de stigende temperaturer det kystnære miljø til live.
Havørreden, der igennem længere tid har været overordentligt kuldskær og delvist apatisk, begynder at røre på sig. Dens temperaturpåvirkelige stofskifte tillader den pludselig at jage mere intenst og ihærdigt, og med mylderet af små tanglopper, tanglus, mysis, hundestejler og kutlinger, der med ét vælder frem på lavt vand, har havørreden igen et forrådskammer og et ærinde.
SOM KYSTFLUEFISKER gælder det om at være på pletten i marts. Selve fiskeriet kan være fabelagtigt godt igennem hele måneden, men typisk vil det blive gradvist bedre som måneden skrider frem. Først og fremmest er det de stigende temperaturer og tiltagende lysmængder, som gør fiskeriet attraktivt. Det er slet og ret opvarmningen af vandet, som vækker havørreden og hele det kystnære miljø til live, og derfor er det typisk på lysintense og milde dage med opadgående temperaturer, at fiskeriet er allerbedst – og da gerne midt på dagen, hvor lysintensiteten og temperaturerne er på deres højeste.
Selv små temperaturopsving kan have afgørende betydning for fiskeriet, og et termometer kan derfor være en fin håndsrækning i forhold til at finde de rigtige kystpladser. Særligt der, hvor vandtemperaturerne når over fem grader, kan man være heldig at støde på stimer af fisk – og generelt bliver fiskeriet kun bedre i takt med, at vandtemperaturen stiger yderligere. Af samme grund er det en god idé at opsøge pladser i fjorde og nor, lavvandede vige, pladser med mørk bund, hvor solens varme bliver effektivt absorberet, og ikke mindst pladser med pålandsvind, hvor solopvarmet overfladevand bliver presset ind mod kysten. Her er der optimale betingelser for at finde fødesøgende stimer af havørred.
Omvendt forholder det sig generelt med pladser udsat for kraftige fralandsvinde, der jo presser det relativt varme overfladevand bort fra kysten og trækker køligt bundvand ind. Det gælder også pladser med dybt vand tæt inde under kysten og ikke mindst tidevandsrender, der hiver køligt bundvand tæt ind langs land. Man kan naturligvis være heldig at støde ind i fisk her, men de helt store stimer af fouragerende havørreder skal typisk findes andetsteds.
VESTENVINDE og sydlige vinde, der er bærere af mildt og stabiliserende vejr med lune temperaturer og stabile højtryk, medfører som regel godt fiskeri for en periode. Hvis man har mulighed for det, kan det derfor være en rigtig god idé at være ekstra opmærksom på vejrudsigterne i marts og planlægge sine ture herefter. Blæsende dage med turbulent bølgegang, der for alvor hvirvler op i fødemængderne, er som regel også dage, der er værd at drage mod kysten på – og her skal man være særligt opmærksom på beklædningen.
Marts kan både byde på varme og kulde, og et pludseligt opstået skydække kan være forskellen på en lun og en iskold fiskedag. Det lønner sig med andre ord at klæde sig rigeligt varmt på og i flere lag – så kan man altid afklæde sig et lag eller to, hvis solen for alvor får magt.
ISÆR FJORDENE er interessante at opsøge i marts – og i særdeleshed dem, der har masser af tilløb med gode gydebestande. Har der været is på fjorden, gælder det om at være på pletten, når isen går, men ellers bør man koncentrere sig om relativt lavvandede vige med mørk og dyndet blandingsbund. Her er der tillige mulighed for at opleve børsteormssværmninger, hvilket kan være ensbetydende med et utroligt hektisk og underholdende fiskeri.
Fiskene vil være henholdsvis blanke grønlændere og overspringere samt nedfaldsfisk i opadgående kondition. Fælles for hovedparten af dem er dog, at de gradvist vil trække udefter i fjorden i takt med, at temperaturerne svinger opad. Man kan derfor med fordel koncentrere sit fiskeri længere og længere udefter i fjorden i takt med at måneden skrider frem.
Fiskeriet vil typisk være allerbedst i faldende vand, og netop ved faldvand, kan man opleve udtræk af ædelystne havørreder. Nogle af fiskene vil naturligvis forblive i fjordene hele året igennem – et fænomen, der er særligt udbredt i fjorde som eksempelvis Haderslev Fjord, Mariager Fjord, og Limfjorden, men ellers vil de gradvist søge udefter i fjordene og akklimatisere i forhold til de stigende saltholdigheder. Undervejs vil de gøre kortere eller længere stop på særligt attraktive kyststræk, eller når naturlige barrierer, såsom rev, tanger og dybe vige træffes. På indersiden af disse, kan man altså med let skråsikkerhed opsøge fiskene i marts måned, for her stimler fiskene som regel sammen og cirkulerer rundt, inden deres videre færd ud igennem fjordene.
AFSØGNING I HØJT TEMPO er en god måde at spore sig ind på noget godt fiskeri i marts – uanset om der fiskes på den åbne kyst eller i fjordene, og hyppige skift af pladser kan derudover være en fin genvej til øgede fangster. Fiskene vil ofte stimle sammen på bestemte pladser med optimale fourageringsbetingelser, og det lønner sig derfor at afsøge lange stræk.
Havørrederne hugger resolut på fluerne, så sæt eventuelt farten på indtagningen en smule op, tag 3-4 skridt langs kysten for hvert kast og hold godt øje med vandet. Drevet af intens sult jager havørreden særligt hektisk i denne måned, og den er langt fra ligeså diskret, som den ellers kan være.
Negligér i denne forbindelse endelig ikke det helt lave vand. Havørreden foretrækker ganske vist at have lidt vand under bugen, når den jager, men efter en lang vinter er den for alvor sulten – og eftersom fødemængderne er allermest rigelige på helt lavt vand, så finder man den ofte klods op af kystlinjen. Sørg derfor for at lægge nogle forsigtige kast ind over helt lavt vand – både før du går i vandet og efter.
En flydende WF flueline i kombination med et relativt langt monofil forfang og nogle svævende fluer, som muliggør en præsentation umiddelbart under vandfilmen, er perfekt til dette. Desuden sikrer WF fluelinen en diskret og støjfri præsentation af fluen, hvilket er en nødvendighed, når der fiskes på lavt vand. Her er havørreden nemlig mere end almindeligt sky og let skræmt. Af samme grund kan det på nogen tidspunkter give rigtig god mening at afholde sig fra at gå i vandet, men simpelthen kaste direkte fra bredden. Under alle omstændigheder bør man gebærde sig så diskret som overhovedet som muligt, når det lave vand affiskes.
NÅR HAVØRREDEN TØR OP gælder det om at holde sig til og fiske koncentreret. Den kan nemlig være væk lige så hurtigt, som den dukkede op. Med lidt diskretion kan man dog ofte have held med at fange flere fisk på samme spot – og andre gange vil man kunne følge stimen, mens den søger videre langs land. Her er et fangstnet en stor hjælp, da man kan fighte og lande sine fisk i vandet, uden at skulle ind og ud igen, med alt det postyr og larm som følger med. Husk desuden, at der på denne tid af året er en del fisk på kysten, som skal (eller bør) genudsættes. Det drejer sig henholdsvis om undermålerne og nedfaldsfiskene, og det kan derfor være en god idé at fiske med modhageløse fluer, så man hurtigt kan afkroge og genudsætte de fisk, som ikke skal med hjem.
FLUERNE, som egner sig bedst til kystfluefiskeri i marts er i overvejende grad mindre imitationsfluer, der imiterer alle de mange byttedyr, som nu myldrer frem af den sparsomme grøde; først og fremmest kutlinger og tanglopper men også rejer, tanglus, mysis og hundestejler. Vandtemperaturerne er fortsat så lave, at havørredens stofskifte og fordøjelse byder den at koncentrere sit fødeindtag om mindre byttedyr, men omvendt er den så sulten efter den lange vinter, at de også kan finde på at kaste sig uhæmmet over større fødeemner som eksempelvis børsteorm. Af denne grund kan det være en god idé at fiske med to fluer; for eksempel en stor børsteormsimitation og en lille tangloppeimitation. De behøver ikke være super-realistiske, så længe de ser livlige ud i vandet. Og hvis de fiskes hjem i relativt raskt tempo, tager havørreden dem typisk uden betænkningstid.
STØV FLUEGREJET AF, glem alt om den lange vinter og drag ud mod kysten her i marts. Masser af sølvblanke øjeblikke venter derude, hvor havet slikker mod den danske kystlinje.