nakNakskov Sportsfiskerforening kunne søndag d. 24. august afholde Nakskov Torskefestival 2014. Det var 63 tyvende gang foreningen afholdte Nakskov Torskefestival i foreningens 70 årirge historie.

De 115 deltagere blev alle sendt af sted præcist kl. 8.00 fra Nakskov Havn af Turistchef Henriette Lund Pedersen samt Formand for Nakskov Sportsfiskerforening Søren Andersen.

De 115 deltagere der var fordelt på 10 skibe som i år sejlede for Nakskov Sportsfiskerforening, fik alle en hård tur over bæltet, idet det blæste mellem 8 til 10 m/sek. fra morgenstunden og toppede til middag med 10 til 12 m/sek.


Skibene søgte dog læ under Langeland og fik her lidt ro i skibet. Det luftige og til tider hårde vejr gjorde dog at fiskeriet aldrig blev helt optimalt hvilket også kunne ses på den hjembragte fangster, alligevel havde de fleste dog en hyggelige tur på vandet og langt de fleste havde da også en torsk med hjem til aftensmaden.

Efter ankomst til Nakskov Havn om eftermiddagen var der gang i indvejningen. Her var det selvfølgelig torsk der var flest af, men også sej, Hornfisk, Ising og Makrel, kom på vægten for at finde de mange vindere til den store præmieuddeling, der i år blev foretaget af Turistchef Henriette Lund Pedersen og Formand for Nakskov Sportsfiskerforening Søren Andersen.

Vinder af Nakskov Torskefestival 2014 blev:
1. Ole Sternald, Nørreballe, med en torsk på 6,00 kg.
2. Brian Frederiksen, Nakskov, med en torsk på 3,750 kg.
3. Bjarne Andersen, Dannemare, med en torsk på 2,920 kg.
4. Dame præmie. Anna Magrethe Jensen med en torsk på 2,580 kg.
5. Junior præmie. Jonas Frederiksen med en torsk på 2,710 kg.
6. Sjældnest fisk. Lars Hansson med en sej på 0,830 kg.
7. Skipper præmie. Klaus Møller fra m/s Fie

Danmarks største og ældste torskekonkurrence, Nakskov Torskefestival siger tak for i år og på gensyn igen til næste år d. 23. august 2015.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This