Martin Millinge har netop være en tur på den sjællandske nordkyst og fået en på opleveren: – Følelsen af at have fisket tusindvis af km kyststrækning af uden held. Adrenalinet der gang på gang bliver boostet i et kort øjeblik, når hugget rammer, hvorefter man efterfølgende skuffes, når endnu en undermåler sidder fast i den anden ende. Og – det tabte mod i jagten på den store flotte blankfisk. Alt dette forsvinder på et splitsekund, når man lander den smukke skabning af en fuldvoksen blank havørred. Sådan starter Martin sin beretning om en uforglemmelig dag på kysten.

– Det er en morgen lige som alle de andre morgener, hvor dagen står på fisketur efter havørred, fortsætter han. – Kaffen er brygget og madpakken er smurt. Gearet er top klargjort til en dag på det blå kontor. Turen går til den sjællandske nordkyst med en god kammerat. Fiskespotsne er nøje planlagt efter vind, vejr og strømforhold. Første stop er en klassisk plads, Udsholt Strand. Der har været pålandsvind i et par dage op til stormstyrke, så vandet er godt grumset, da jeg kommer frem. Vejret er forholdsvist lunt af december måned at være og med let støvregn. Der er planlagt et stræk med et par badekar, som skal affiskes inden turen går videre til næste spot.

Intet tyder i første omgang på, at pladsen holder fisk, men for enden af den planlagte rute, ser jeg en lille fisk bryde overfladen. Kastet bliver lagt nøjsomt foran den, og det kræver heller ikke mere en fire omgange på hjulet, før fisken hugger. Adrenalinet er allerede sat i gang ved synet af fisken i overfladen og stiger et ekstra hak, da den hugger min gennemløber. Men ak. Hurtigt viser det sig at være en lille grønlænder, der heldigvis afkroger sig selv, inden jeg skal til at have den op i hænderne for at sætte den ud igen. Pladsen er hermed lukket.

Vi går op til bilen og sætter os ind for at køre længere vest på. Næste destination: Holløse Lund. Mens jeg spiser min rugbrøds-klapsammen færdig, står jeg og spejder ud over pladsen oppe fra skrænten af. Forholdende virker ikke meget anderledes, men alligevel er der et eller andet ved vandet, der vækker min nysgerrighed. Vi er knapt nok nået ned af trapperne, før vi ser en 4-6 marsvin boltre sig i vandet lidt uden for kastelængde. Marsvin har aldrig skræmt mig på en fiskeplads, så jeg finder et sted, jeg mener er det rigtige. Min makker går lidt længere til venstre for mig.

Jeg har en forkert fornemmelse med den farve min gennemløber har – nemlig sort-kobber-(skrigende) gul. Jeg skifter derfor til en motoroil UV. Mens jeg sidder og fedter med små perler og gennemløbere, fortæller min makker, at han har set flere fisk i vandet, og i samme øjeblik hugger en havørred hans flue. Desværre tager den ikke ordentlig fat, hvorefter ringe og hvirvler i vandet tyder på, at den er skræmt. Jeg får fedtet færdig og lægger det første kast ud over et stort badekar.

BAM – en havørred hugger gennemløberen hårdt helt ude i kastet, men endnu engang mister jeg lidt begejstringen, for den er ikke stor. Efter en middelmådig fight og en masse krumspring i overfladen er fisken i nettet. Det er en lettere tynd blank fisk på 42 cm. Enkeltkrogen sidder lige så fint i saksen, så den er hurtig afkroget og ude igen. Et nyt kast over samme spot. 1 rul, 2rul, 3, 4, 5…. BAAAM. Et super hårdt hug efterfulgt af et lille udløb og et flot spring over vand. Dette er en god fisk! Adrenalinet begynder for alvor at pumpe i kroppen på mig. Endelig! Men neeeej – fisken hopper af…Jeg kaster mit hoved så hårdt tilbage i ren ærgrelse, at mine solbriller, der sidder i kasketten, flyver af og lander bag mig, direkte ned i det efterhånden ret kolde vand. Jeg kan ikke tro det! Man får lidt trangen til at hugge stangen over knæet. Men i stedet får jeg fisket min briller op, og af ren og skær vane, placerer jeg dem på min næse foran øjnene. Jeg konstaterer nu – vandet ER koldt.

Jeg fatter mig hurtigt, og lægger endnu et kast i samme retning. Halvvejs inde får jeg endnu et super tungt hug. Det hele står et kort øjeblik stille, som havde den sat sig i bunden, men så kom udløbet. Min 9 fods stang flekser godt og trækkene er tunge. Jaaa!! En rigtig fisk! Bare jeg ikke også mister denne. Lidt inde i fighten tilkendegiver den sig selv i et flot spring over vandet. Det her en helt og aldeles god fisk. Fighten er god med små intense udløb og tunge træk sidevejrs på kysten, og da den endelig er nettet, bliver det bekræftet: En god fed blank havørred på 50 centimeter rent.

Varmen og glæden spreder sig i kroppen over endelig at have landet en fisk af fornuftig størrelse. Alle frustrationer bliver med ét fuldstændig slettet fra krop og sind, og lige nu handler det bare om denne fine, fisk der ligger i mit net. En havørred på 50 centimeter er hverken en vild trofæfisk eller en personlig rekord, men lige nu er det bare kulminationen af mange timer, tanker og frustrationer på kysten. Mistroen til hvorvidt den fine havørred vitterlig er at finde på nordkysten og nu, glæden ved at stå med denne fine fisk. Det var en god tur – og der er ingen tvivl om, at ihærdighed betaler sig, slutter Martin.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This