Selvom der kan være både mange og lange forberedelser til karpeturen, så kommer man som karpefisker ofte sovende til sine fangster – bogstaveligt talt…
Selvom de sagtens kan fanges om dagen, hugger karperne nemlig i mange søer ofte sen aften, nat eller ultra tidlig morgen. Og det kan jo være komfortabelt – hvis da ikke lige det ender i ren søvntortur, hvor en stime store brasen invaderer pladsen og får bidmelderne til at hyle konstant, indtil man klatøjet giver op for at få bare en lille smule søvn…
Men – en komfortabel overnatning var det rent faktisk forleden. Det var en smuk og halvskummel efterårsaften, hvor den gamle bøgeskov stod perfekt i de flotteste høstfarver, mens en jævn vind strøg in fra siden på en plads, hvor jeg havde fodret en smule i dagene op til.
Mine to takler blev lagt ud imellem minimalistiske huller i sivene, hvorefter jeg vadede tilbage til min plads, og gjorde klar til natten i bivyen. Lejerbålet – et fyrfadslys i et glas blev tændt, og inden længe var jeg klar til at stirre ud i mørket, indtil soveposen kaldte. Og – da jeg et par timer senere lagde mig til at sove, så tegnede det godt, for der havde ikke været et eneste brasenblip hele aftenen.
Klokken 1.30 blev jeg vækket af en konstant hylende lyd, der unisont smeltede sammen med baitrunnerens lige så konstante fræsen. Det var helt klart et mere end overbevisende karpehug, så jeg hoppede hurtigt i mine waders og skyndte mig de 10 meter ud til stængerne i sivkanten. Og da baitrunneren blev slået over, så fortsatte karpen i samme tempo – bare på bremsen.
Efter lidt tid stoppede fisken dog og tog turen med tunge hovedrusk ned til venstre, hvor der ligger et gammelt, død træ, som rager ret langt ud i vandet. Jeg gav den derfor fuldt sidepres for at undgå katastrofen, som jeg faktisk troede var undgået, da jeg kunne mærke linen mod en gren. Fisken sat fast.
Gode råd var dyre, for jeg kunne ikke bunde længere ude, så der var kun et at gøre, nemlig at give fisken friline og håbe på det bedste. Mens bøjlen var frikoblet, benyttede jeg lejligheden til at placere mig i en bedre fightposition, og da jeg et minuts tid senere koblede bøjlen til, kunne jeg mærke de befriende dunk i den anden ende af linen, som signalerede, at fisken var fri. Kort efter fik jeg presset spejlkarpen ind foran, hvor den tog et par mindre udløb, inden den røg i nettet og derefter i sacken til et hurtigt foto i det første lys.
Resten af natten forløb uden et eneste blip, så jeg frisk og veludhvilet kunne tage en kort GoPro stribe, hvorfra du ser et screenshot her. Sålænge det ikke er en kæmpefisk, er det ofte sådan jeg foreviger mine karper, da selvudløser foto kan være lidt besværligt på en lille og tight plads som denne, der er omgivet af vand og mudder. I en grå og tung støvregn vadede jeg retur med fisken, hvor den på den anden side af sivkanten med et friskt halespjæt styrede mod søens dyb. Det er godt at være karpefisker.
Vi ses derude – Jens Bursell
Tjek Fisk & Fris YouTube, hvor du finder en række fede videoer om karpefiskeri.
