Den 26 november blev en af de dage Dennis Justesen sent vil glemme. Igennem flere år har han brugt mange timer på Tuel Sø i jagten på storsandarten og den 26. november lykkedes det.
– I årenes løb har jeg fået flere fine fisk omkring de 3kg, men dog ingen fisk i den grovere kaliber fortæller Dennis. – Tirsdag d. 26 november skulle vise sig at være særdeles speciel. Dagen startede som plejede, jeg stod op kl. 07, fik pakket bilen og ca. kl. 08 stod jeg ved søen.
Ved 9 tiden startede fiskeriet, jeg valgte en lokalitet der har fisket godt det meste af sæsonen.
Efter lidt søgen på 9 til 10 meter vand begyndte huggene at tikke ind, det blev til 5 fisk op til 2,2kg, da hugget faldt.
Min lille vertical stang krøllede sammen og fighten kunne begynde, ca. 5 min efter lå et monster af en sandart i overfladen, klar til landing.
Efter en hurtig en afkrogning tog jeg kontakt til en medfisker i nærheden, han hjalp med måling, vejning og fotos.
Vægten sagde 8,8kg og jublen kunne bryde ud, SÅDAN! Herefter blev fisken nænsomt sendt tilbage til sit rette element, begge var vi helt høje af denne oplevelse.
Jeg indstillede fiskeriet herefter og kunne stille og roligt side og nyde dette unikke øjeblik for mig selv – Jeg nyder det faktisk endnu, slutter Dennis