Emil Salling fortæller, at han blandt andet fangede en baracuda på en meters penge, som røg på aftensbordet under sin sejlads fra Atlanterhavet til Carabien.21-05-2012 – LYSTFISKEROPLEVELSER er noget af det vigtigste for fiskogfri.dk og magasinet Fisk og Fri.

Som medie kan vi ikke eksisterer uden at der kommer input fra jer der ude, som er ved vandene og som får oplevelserne.

Derfor er det rigtig dejligt når der kommer en længere beretning ind i mailboxen – som denne fra 13-årige Emil Salling. Han ønsker om nogen – oprigtigt – at fortælle om sine lystfiskeoplevelser. Det sætter vi pris på – og i derude får dem her. Han starter således sin beretning:

Turens indtil videre største fisk på 14,5 kilo med en længde på 125 centimeter. En fisk der leverede en lang fight.

– Lige nu er jeg ude at sejle Atlanterhavet rundt med min familie. Jeg kunne godt tænke mig, at fortælle jer lidt om mine fiskeoplevelser.

– Vi var midt ude på Biscayen, der var masser af vind, og vi sejlede bare der ud af med 7 knob. Solen stod midt på himlen, så det var dejlig varmt, cirka 20 grader. På siden af båden har jeg en stang af typen Boat Special 30-50lbs. 1,8 m Ultra med et Shimano hjul af typen, Tyrnos 20, som har den feature, at det skraller, når der kommer bid.

– Jeg havde en Refleks pirk på 70 gram, 50 meter ude bag båden. Pirken blev trukket i gennem vandet, den hoppede op og ned. Jeg sad og kiggede på den. Pirken lavede pludselig en mærkelig bevægelse, og hjulet begyndte at skralle. Jeg sprang hen til stangen og begyndte at fighte fisken. Fisken var helt vild. Dn hoppede og sprang af sted. Hele kampen tog en halv time. Det var en stor bugstribet Bonito på 7,250 kilo, der havde taget pirken, fortæller Emil og fortsætter.

– Noget af det jeg elsker ved at sejle og fiske, er at give sig tid. Man kan se ud over havet, se hvide skumtoppe som vinden pisker hen over det glitrende vand. Man kan se horisonten langt ude, som i al evighed. Når man ser ud over havet er det som om tiden går i stå, man sidder bare der, og kigger ud på det store blå hav, og lader tankerne og drømmene flyve, imens man venter på fisken.

Fra Atlanterhavet til Caribien

– De næste fisk jeg fangede, var på vej over Atlanterhavet mod Caribien. Vi havde været ude på havet i en uge, og manglede cirka 2 uger før vi ville være i Caribien. Det var 25 grader, og vi sad og kogte. Vandet var helt blåt, næsten turkis, og der var kun et par skyer på himlen. Vi sejlede med 6 knob. Jeg sad som sædvanlig ved min fiskestang, og kiggede ud på det store hav. Vi havde ikke fanget nogle fisk i en hel uge, og jeg ville godt fange noget i en fart. Lige som jeg sad og tænkte det, begyndte stangen at bøje på en måde, så det kunne ikke være andet end en fisk, og jeg begyndte at kæmpe. Efter knap 20 minutter var den tæt på båden. Den lavede nogle fantastiske hop, som man ellers kun ser på film. Jeg havde en hjemmelavet blækspruttekrog på i gul og blå. Kampen tog 40 minutter før fisken endelig var om bord. Det var en guldmakrel, der vejede over 6,5 kilo, som var en meter lang. Jeg fangede i alt seks guldmakreller på vej over Atlanterhavet i samme størrelse.

– Den største guldmakrel jeg har fangede, var på en meget stille dag. Vandet var helt blankt, så man kunne se sol solstrålerne igennem vandet. Vi sejlede for motor, med fem knob. Jeg sad henne ved min fiske stang som altid, der var fire dage til at vi var over Atlanterhavet. Jeg havde mistet min meget gode gule og blå blækspruttekrog i et uheld, men det er, hvad der kan ske når man fisker.

– Dagen gik meget langsomt, jeg sad næsten og sov, da jeg hørte hjulet skralle som aldrig før, stangen piskede med kraftige træk. Jeg sprang op. Det var ellers noget af en stor fisk. Vi kunne se kæmpen springe ud af vandet, for derefter forsvinde langt ned i dybet, så kom den op igen, for at svømme mod båden. Jeg halede snøren ind så hurtigt, jeg kunne. Fisken fortsatte forbi båden. I halvanden time fortsatte kampen. Kæmpen ville ikke give sig, og den sidste halve time lod vi den trække efter båden, så den kunne blive træt. Da kom den endelig om bord, var en kæmpe guldmakrel på 14,5 kilo og 125 centimeter. Det var den største fisk jeg har fanget hidtil, beretter Emil.

Caribien

Guldmakreller er imponerende fightere. fortæller Emil, og oven i købet en af de arter, som han indtil videre er løbet mest ind i.- Den næste større fisk jeg fangede, var i Caribien ned langs St. Lucia. Vi sejlede lige så stille ned langs med øen. Denne gang stod jeg og styrede sejlbåden. Vi sejlede for motor i regnvejr. Jeg havde sat en Rapala wobler på med jern line som forfang. Igen skrallede hjulet, og jeg tog fat i stangen, og måtte give slip på rattet, min mor tog over. Det var til min overraskende ikke nogen lang fight selvom jeg havde set, at det var en pæn stor fisk, som havde taget wobleren.

Efter 20 minutter lå der en stor barracuda, og sprællede rundt nede i cockpittet. Man skulle passe på fødderne, den kunne nemt hapse i en fod. Den vejede 6,5 kilo var ca. 100 centimeter lang. Den aften spiste vi barracuda bøffer stegt på panden med lokale krydderier og couscous salat til. Mums!

-Dette er, hvad jeg har fanget af store fisk end til nu, men jeg har også fanget en masse små fisk. Jeg er begyndt på, at harpunere de steder, hvor man må. Det er ikke så nemt igen, her er det mest oldladies jeg skyder, de er lidt specielle for de har ikke skel, men skind, deraf navnet.

– Jeg håber, at jeg vil fange mange spændende fisk endnu. Min drøm, er at nå at fange en wahoo inden vi er hjemme igen i Danmark juli 2012, slutter Emil Salling.

Og gad vide om der i mellem tiden ikke kommer flere flotte, spændende og eksotiske fisk ind på kontoen – det tror vi her på redaktionen.

    Hvidovre Sport 2025

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This