– Min far og jeg skulle forleden på en længe ventet fisketur i Silkeborg området, fortæller Rasmus Hoeg Svensson. – Den stod på geddejagt, men der var intet held i søerne, så vi bevægede os ind mod Remstrup Å. I åen efter slusen har jeg selv fanget gode fisk, men min far er ikke helt vild med at fiske imellem træer, sikkerhedshegn og uden mulighed for at kaste langt. Han fisker selv en del i Limfjorden og er mere vant til at kunne vappe blå Møra Silda´er og hvide Strippere langt ud i horisonten. Men nu stod han der og fiskede stædigt i åen med sit Atom-blink, og det var ikke lysten, som drev værket.

– Til sidst fandt han en 3-delt Savage Gear wobler i min fiskekasse og kastede lidt rundt med den. Helt ind under de store hængende træer, blev den trukket, og pludselig viste aborren sig i vandet, åbnede sit gab og stak af med wobleren. – Jeg har bid, det er en aborre, og den er sto-ho-oer, smilede han kækt. Fighten var ikke noget at skrive hjem om, men mit hjerte begyndte dælme at slå hurtigt, da jeg så den. Det var en tyknakket kriger med rejst rygfinne, knaldrøde bugfinner og et kæbeparti, der mindede og en torsks.

– Langsomt fik vi den nettet og afkroget, hvorefter vi tog et par hurtige billeder, inden den fik sin frihed igen. Hvis ikke jeg havde været med, ville min far nok ikke have vidst, om den var stor eller ej, men måske fik jeg det understreget, da jeg krammede ham og efterfølgende satte mig på halen og sagde ”nej nej nej, den er jo ENORM. Hold da helt kæft”

– Hermed fik min far dagens oplevelse, og et minde, som vi begge vil huske. Og jeg fik glæden af at vise min far, hvad det er, jeg fisker i til dagligt, og hvor store aborrer kan blive. Det føles fantastisk at vise min type fiskeri til den mand, som for knap 20 år siden, lærte mig hans type fiskeri.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This