Freddy The Frog fra danske Westin vandt prisen for bedste nye hardlure, ved ICAST messen tidligere på måneden.

– Vi er super begejstrede for, at have vundet prisen for bedste nye hardlure ved ICAST 2018, lyder det fra Thomas Sanotras, COO hos Westin, der fortsætter: – Denne kategori er sandsynligvis en af de sværeste at vinde, da konkurrencen er virkelig høj. Prisen er en milepæl for Westin’s fremgang, en anerkendelse fra det amerikanske marked, og resultatet af hele to års produktudvikling, fortæller han og uddyber: – Finjusteringer af farveskemaerne og indpakningen har resulteret i et fedt produkt, som vi var stolte af, at vise frem på messen.

Om frøen…

I Frankrig er frølår en delikatesse – Westins seneste kreation er et sandt kunstværk! Freddy The Frog kommer hoppende ind på markedet som en ny favorit agn, for jer der fisker topwater. Dens skøre kravlende aktion og de livagtige ben, vil med garanti vække nysgerrigheden hos enhver predator!

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This