Hvad står “Fisk & Fri” egentlig for? Ret beset er det jo et lidt underligt navn…”Fisk” giver sig selv, men hvad egentlig med “Fri”? På Fisk & Fri har vi over årene bragt mange artikler om friluftsliv – typisk fiskevinklet – hvilket er et af stederne, hvor “Fri” kommer ind i billedet. Det kan være alt fra valg af udstyr til inspiration til gode oplevelser i det fri med fiskegrejet. 

Men hvad med alle de andre spændende facetter omkring friluftslivet, som giver nogle fantastiske naturoplevelser også uden fiskegrejet? Det kunne fx være viden om – samt inspiration til alt fra trekking over kano og kajak til madlavning i det fri. “Fri” står også for friheden til at opleve naturen i nærmiljøet – samt friheden til at rejse ud og se den under andre himmelstrøg. Netop denne type af stof vil du komme til at se mere af på fiskogfri.dk i de kommende år. Dermed ikke sagt, at der bliver mindre rendyrket fiskestof – tværtimod. Du vil bare komme til at se flere og flere bonusartikler samt videoer med inspiration til nye natur og friluftseventyr – samt viden om outdoor og friluftsgrej. 

For at gøre det lettere for dig at finde stof om friluftsliv har vi derfor lavet en ny kategori af artikler i artikelarkivet – Friluftsiv , hvor artikler og videoer om friluftsliv – enten rendyrket eller fiskevinklet vil kunne findes.

Billedet her tog jeg på en trekkingtur ved Cerro Torre i den argentinske del af Andesbjergene i 2002.

Få overblikket om alle aspekter af friluftslivet – fra turplanlægning til praktiske friluftsfærdigheder i min bog “Friluftsliv – fra drøm til virkelighed her”.

 

Vi ses derude – Jens Bursell

 

Hvidovre Sport

    Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This