45 minutter og en tur i vandet. Det skal der til for at lande en 55 kilos mekongmalle.NOGLE HOLDER JULEFERIE herhjemme – Kinetic-testfisker Henrik Carl afholdte den i Thailand, hvorfra vi har modtaget denne rapport.

Her benyttede han lejligheden til at fiske i det verdensberømte Gillhams Fishing Resort. Søen ligger i det sydlige Thailand, mere præcist i Krabi-provinsen. Den rummer en lang række forskellige arter af fisk fra Asien, Sydamerika, Europa og Afrika.

På tre dage fangede Henrik 26 fisk fordelt på mere end ti forskellige arter, bl.a. rødhalede maller, mekongmaller, siamesiske karper og en arapaima.

Den største fisk var en mekongmalle på ca. 55 kilo. Den fightede ca. 45 minutter, før den kunne landes. Mekongmallen regnes som én af verdens stærkeste ferskvandsfisk, og under fighten måtte Henrik springe i vandet og følge efter fisken for at undgå at få tømt hjulet for line.

Ja, ja – hver mand sin lyst.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This