2013-09-20 – Heine Fausing fra fisknu.dk fangede i går en enorm laks i Skjern Å.
– Det hele startede egentlig langt tidligere i år, fortæller Heine Fausing og fortsætter. – En maj dag smuttede en stor laks; Alt gik så utroligt stærkt, fra den tog fluen, til alt føltes tomt i de efterfølgende minutter.
Siden så jeg ikke fisken og troede den var forsvundet op i systemet, men den sidste dag i August, kom den buldrende fra dybet og tog fluen hårdt i et langt spring på 3-4 meter. Her tabte den også fluen som en elastik, men jeg så fisken igen og mærkede lige en snert af dens kræfter, som jeg ikke rigtig kunne glemme.
Så da nu solen skiftevis var fremme i dag, ja så var det vel bare at komme af sted. Fik pakket hurtigt stangen.
Fremme ved åen gik snorlige hen til, hvor fisken skulle stå, satte fluen på og sendte den lidt opstrøms for en start. Tre skridt senere sendte jeg så fluen over hvor fisken skulle stå, men det eneste der skete var bare, at åen rejste sig og inden jeg kunne følge med!, var laksen i gang med et speedrun nedstrøms – den havde sku taget fluen.
Jeg spændte langsom op, fuck den var sku tung! Pludselig kom den tilbage igen, helt tæt langs kanten, så siv og skidt sprøjtede op hele vejen hen og bum, pludselig stoppede den og jeg begyndte, at pumpe den op fra bunden. Det kunne den ikke lide og sprang af vandet to gange. Den rystede og drejede sig så vandet skummede. Så gik den til modsatte bred og stillede sig hvor udgangspunktet var. Så måtte jeg pumpe igen. Det blev ved, så stangen var krummet sammen.
Til sidst svømmede den i store cirkler, for til sidst at stå som en folkevogn på bunden! Jeg må sige, jeg begyndte at svede – Kunne mærke det trillede ned af ryggen. Men efter endnu fem minutter var den efterhånden medgørlig.
Forinden havde jeg ringet til Hans Jørgen. Ét minut efter, stod Hans Jørgen der og det passede jo perfekt. Det første Hans Jørgen sagde, var ” hold da kæft, den er stor og flot”. Vi tog hurtigt de par billeder, mål og kiggede lige hurtigt efter skader og konstaterede at fedtfinnen manglede. Fisken fik sin frihed, hurtig afgang.
Skjern Å kæmpen var på vej mod sin standplads igen. Tak til Hans Jørgen for hjælpen og billederne. Normalt klarer jeg det selv, men denne fisk var for tung og uhåndterlig og super, at få lidt hjælp så laksen ikke tog skade. Sammen gik vi op mod bilen og snakkede hele vejen. Nu var den pokkers “bukkefeber” næsten forsvundet. Klokken var nu 12:30 og jeg var hjemme igen. Dagens workout var ovre, slutter Heine.
Læs mere på www.fisknu.dk