Små baitcasters og low profile multihjul er super fede til spinnefiskeriet i åen, blandt andet fordi de giver en utrolig præcision, men også fordi de bare er behagelige at fiske med. Følg med Michael Dalager-Pedersen til åen og bliv inspireret til den kommende sæson.
Af MICHAEL DALAGER-PEDERSEN
Jeg vågner af mig selv en tidlig morgen. Solen skinner ind gennem mine vinduer fra en skyfri himmel. Det er vindstille og ikke ligefrem klassisk havørredvejr, men nu skal jeg simpelthen afsted til åen. Jeg griber et af mine små multihjul samt en passende ultralet stang på godt seks fod plus min lille fiskerygsæk.
Landet er lysebrunt efter en lang tørkeperiode, så jeg sætter min lid til, at min æske med mindre agn på 2-5 gram vil gøre udslaget i dag. På vej ned mod åen gennemgår jeg mine faste ritualer; fightbremsen strammes, kastebremsen sættes på 50% og spolebremsen indstilles ret løst, så agnen daler meget hurtigt mod jorden ved løs spole. Det er efterhånden gjort mange gange før, så nu foregår det nærmest automatisk. Åen er lav, vandet er spritklart og grødevæksten er endnu sparsom, så jeg går forsigtigt opstrøms, og stiler specifikt efter en af åens gode standpladser.
Der er ikke plads til mange upræcise kast på en dag som i dag. Jeg rager forsigtigt trigger-stangen henover det tårnhøje græs langs egen bred, og med et overhåndskast sender jeg min lille spinner få centimeter fra kanten af modsatte bred – den sidder lige i skabet. Hvis fiskene er hjemme, så er det helt sikkert nu, at det sker. Jeg når dårligt nok at spinne ind, før en fortørnet havørred kaster sig ud fra under brinken, og hamrer til min spinner. Den lille å gynger, og gennem det klare vand kan jeg følge ethvert øjeblik af fighten på nært hold.
En flot fisk
Triggerstangen står spændt i en syngende bue, men kontrollen over fisken synes total. Det er simpelthen så fedt, og det er svært at tørre grinet af mit ansigt. Højest et par minutter senere kan jeg afkroge en smuk havørred på cirka 60 cm. Fisken er heldigvis kroget yderligt, så jeg tager et hurtigt foto, og sætter den fri i den kølige kalkstrøm. Jeg går et kort stykke opstrøms, hvor siv, træer og buske vanskeliggør mine kast.
En vandranunkel ved modsatte bred definerer et oplagt havørredskjul. Jeg lægger an til et sidekast, og sender min spinner afsted. Straks fornemmer jeg, at kastet er for kraftigt, og jeg sætter min tommel på spolen, så kastet og spinneren ikke gør åens fisk opmærksomme på min tilstedeværelse. Det er en hurtig ommer. I næste forsøg rammer jeg bedre rette energioverførsel og retning, hvorefter min tommel kan nu blot dirigere spinneren, så den lander lige ud for vandranunklen. En hidsig blankfisk hugger til spinneren i samme sekund, som jeg drejer ind på mit hjul. Efter en kort fight kan jeg sende en frisk havørred på godt 45 cm tilbage til sin standplads. Fiskene er hjemme i dag!
Fiskene er i hugget
I de næste to timer dyrker jeg et hektisk opstrøms spinnefiskeri med tyndt blink på 2-3 gram, spinnere i størrelse 2 (cirka 4,5 gram) og en langsomt synkende mikro-wobler på omkring 3 gram, hvor præcise kast hjælper mig til at fange samt frisætte et tocifret antal havørreder med 4 fisk over 60 centimeter. Jeg har kontakt til endnu flere havørreder, der aggressivt og indenfor øjesyn angriber mit endegrej uden at blive på de modhageløse kroge. Der er få kæmper i en lille å som denne, og heller ingen der viser sig denne dag, men fiskeriet er så visuelt, sjovt og spændende, at det er svært at stoppe. Den fjortende fisk er dog dybt kroget, så den hjemtages, og bliver slutningen på en mindeværdig morgen med multigrejet ved den lille å. På vej mod bilen møder jeg en anden lystfisker, der som jeg har nydt den dejlige morgen i ådalen, men uden samme fiskeheld. Der er sikkert mange faktorer, der spiller ind i mit held, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at multigrejet har gjort en forskel.
Med multihjul i åen
Multigrejet bliver ofte forbundet med tungt fiskeri – eksempelvis i lakseelve eller geddesøer, og det har længe været overset til åfiskeri i små åer i Danmark. I Politikens Lystfiskerbog (5. udg., side 40-41) kan man sågar læse, at ”Multihjulet egner sig ikke til lette agn, og slet ikke til opstrømsfiskeri”. Der er heldigvis løbet meget vand gennem åen, siden den bog blev skrevet.
Multigrejet har over årene gennemgået en rivende udvikling, hvor især lettere og lavere spoler har gjort underværker for fiskeriet med lette og vindfølsomme agn. Og så har højere udveksling på multihjul har gjort en mærkbar forskel for opstrømsfiskeriet. I 5 år har omdrejningspunktet i mit fiskeri netop været opstrømsfiskeri i små åer med let multigrej og endegrej på 2-7 gram. Til at begynde med valgte jeg multigrejet, fordi jeg trængte til en forandring og nye udfordringer. I dag vælger jeg multigrejet, fordi jeg synes det er sjovt at anvende, og fordi jeg synes, at det byder på mange fordele frem for fastspolegrejet, når det kommer til åfiskeri.
Meget fiske-litteratur fortæller, at multihjulet er slidstærkt, og at det kan holde længere end fastspolehjulet. Det er sikkert sandt, men på ingen måde afgørende for fiskeriet ved små danske åer, hvor jeg ikke ligefrem har slidt fastspolehjul op. Derimod er den direkte kontakt af stor betydning. Her tænker jeg primært på tommelfingerens næsten konstante kontakt til line og spole, der giver mulighed for præcise kast og nemt og hurtigt stop for lineudtag, når man alligevel fejlagtigt har sendt sin agn på afveje. Jovist, med fastspolegrej kan man bremse lineudtag og fejlkast med pegefinger og langemand, men det er ikke så naturligt og nemt som med multigrej.
Det går imod traditionel lærdom, at multigrej virker godt i blæsevejr, men det gør moderne multigrej faktisk. I åen virker det særligt godt, fordi kast med multigrej giver anledning til mindre linebue end kast med fastspolegrej. Forskellen skyldes, at linen modstræbende skal trækkes af en roterende spole på multihjulet, hvorimod linen gladeligt flyver af fastspolehjulet med slappere og mere vindfølsom løsline under kast. Af den grund giver multigrejet mindre risiko for, at linen vikler sig ind i åbreddens siv eller grene.
En anden ting, som man hurtigt sætter pris på, særligt i blæsevejr, er at multihjulet ikke indsamler siv- og plante-stykker, hvilket kan være et problem under fastspolehjulets roterende linebøjle. Der er dog også ting, der taler for fastspolegrej fremfor multigrej. Det har været en udbredt misforståelse, blandt flere medfiskere jeg har talt med, at man generelt skulle kaste længere med multigrej end med fastspolegrej. Jeg kaster som regel lidt længere med fastspolegrej med ovennævnte kastevægte, men forskellen er uden betydning for mig ved de små åer. Helt små og lette flydewoblere er svære at kaste, og det går generelt bedst med fastspolegrej med mindre man køber dyrt multigrej uden for Europa. Flydewoblerne er også nemmere at fire nedstrøms med opslået bøjle på et fastspolehjul. Endeligt har fastspolegrejet også en fordel i områder med megen bevoksning og sparsom plads til kastebevægelse, men det er områder som er vanskelige at fiske uanset grejvalget.
Opstrøms med multigrejet
Grejvalget til opstrømsfiskeri med multigrej kræver nogen omtanke, og korrekt grejsammensætning er af lidt større betydning end for fastspolependanten. Alligevel synes jeg, at man skal stille sig selv nogle af de samme spørgsmål som ved fiskeri med fastspolegrej, blandt andet om fiskevandet primært skal affiskes med overhåndskast eller sidekast, og hvilken størrelse endegrej, der passer til vandet.
Overhåndskast med multigrej er umiddelbart nemmest at mestre, og præcision er nem at opnå. Heldigvis er både korte og lange overhåndskast opstrøms også særdeles effektive. Dette fiskeri kan bedrives meget hurtigt med såvel korte som lange triggerstænger fra 4 til 10 fod, og der er virkelig mulighed for at tilbagelægge nogle kilometer åbred, så man kan finde de hugvillige fisk.
Lange stænger er gode, når man skal udover siv eller grøde eller ved stejle kanter med mulighed for store fisk, men ellers foretrækker jeg at gå med en kortere stang. Sidekast er nemme at foretage ved kysten eller søen, hvor der er sparsom bevoksning, men det bliver teknisk noget mere krævende, når præcision er en nødvendighed ved en lille overbevokset å. Her er det en fordel med kortere stænger – gerne enhåndsstænger på 4-6 fod – og det er en god ide at øve kastene hjemme i baghaven. Sidekastet – eller underhåndskastet om omgivelserne tillader – kan udføres med en rask isoleret bevægelse i håndleddet, nærmest et svirp, hvor man starter og slutter kastebevægelsen samme stede foran sig selv for optimal energioverførsel.
Lidt grejnørderi
Triggerstangen bør være afpasset nøje til agnvægten, især hvis sidekast med helt lette agn er påkrævet. Stangens aktion må gerne være moderat-hurtig, men der er desværre få triggerstænger med denne aktion og lav kastevægt i Danmark. Mine egne ”ørredstænger” er bl.a. fra Major Craft, mens mine bedste længere stænger er af mærket St. Croix. Jeg prøver ofte at ramme en vis eftergivenhed i min samlede opsætning for at opnå en bedre krogningsprocent og landingsrate, og en stang med hurtig aktion får derfor oftest et hjul med nylonline (ca. 0,20-0,30 mm), mens en langsommere aktion tillader fletline (ca. 0,10-0,14 mm).
Til de små åer er det nok med omkring 50 meter line. Multihjulet bør have en let spole, hvis man vil anvende agn på 2-7 gram, så bedstefars Ambassadeur 6000 kan godt blive på reolen. Agnvægte omkring 6-7 gram, f.eks. Mepps 3 Aglia eller Comet, kan håndteres med mange moderne lavprofil og runde multihjul, hvoraf flere kan købes i Danmark. Eksempler herpå er Abu Revo MGX og MGXtreme, Daiwa Tatula CT type R og Daiwa Steez SV, Shimano Curado 70/71 og Shimano Chronarch MGL. Agnvægte på 2-5 gram kalder på en let og lav spole, hvis man vil undgå fuglereder og frustration. De ovennævnte hjul kan anvendes, men man vil glædes over at gå med multihjul med endnu lettere/lavere spole – gerne med en spolevægt på 6-9 gram. Sådanne hjul er svære at opdrive i Danmark, men de kan købes i bl.a. Tyskland og særligt i Japan, hvor flere af Daiwa hjulene bærer betegnelsen ”AIR”, og Abu Garcia samt Shimano hjulene har påstemplet ”BF” eller ”BFS” (Bait Finesse System). Spolen er altså af afgørende betydning, mens bedre kuglelejer og anden tuning har mindre betydning. For flere ikke-AIR/BFS hjul er der derfor produceret lette specialspoler af producenter såsom Avail, Karil Tuned Factory (KTF) og ZPI. Daiwa laver selv ekstraspoler – også til fastspolehjul – betegnet SLP works og Real Custom System (RCS), mens Shimano har deres Yumeya produkter. Det lette multigrej giver altså rig mulighed for, at personer med hang til grej og ”individualisering” kan udfolde sig.
Let multigrej er ikke kun egnet til havørredfiskeri i små åer. Det er også særdeles underholdende at anvende efter ørreder i Put & Take, til aborrefiskeriet i sø og å eller efter hornfisk og havørreder langs kysten. Der er dog klare fordele, såsom præcision, når man bruger det lette multigrej ved havørred-åen, uden at det nødvendigvis betyder flere fisk. Det kan dog betyde mere ”sjov”, og det er en vigtig årsag til at give sig i kast med det lette multigrej.
Mere info om det lette multigrej
Internettet indeholder god og brugbar information om fiskeri med (ultralet) multigrej. Dansksproget information kan hentes på danske lystfiske-fora eller i Facebook-gruppen ”Multihjul Fisker – Multiplier Angler”.
Engelsksproget information kan bl.a. hentes på:
www.japantackle.com/tackle_topics
www.finesse-fishing.com/bait-finesse-system.html
På Youtube kan man få mere generel information om ultralet fiskeri med multigrej (BFS) i videoen ”Ultralight BC/BFS Casting Tips and Tackle Information” på kanalen ”BCSG Fishing”. Det kan desuden varmt anbefales at hente mere viden om ørred-fiskeri med multigrej på den japanske kanal ”Fish & Life”. I videoen ”Mountain stream with Calcutta Conquest BFS HG” kan man ved selvsyn se, hvad der kan lade sig gøre med rette multigrej og øvelse.