stevns

Thomas Steen Jørgense med 4,59 kilo sølvtøj, der huggede på en Snurrebasse i albino fisket på release-takel.

De seneste 3 ture til Stevns havde givet fisk fra 1.1 til 2.5 kg, fortæller Thomas Steen Jørgensen, som en tur han havde den anden dag. – Forholdene synes gode til aften og natfiskeriet, men tangen stod højt mange steder, og der var en del møg i vandet.

Jeg fik fisket godt 1.5 km. kyst af, før jeg fandt et sted uden tang, der også var egnet til fiskeri i mørket. Der skulle 3 timers fiskeri til, før den første fisk lod sig lokke – en lille undermåler på blot 25 cm. Mørket begyndte at tiltage, og jeg valgte at skifte blinket på mit release takel til en Snurrebasse i farven albino – det samme blink, der har givet fisk de sidste gange. Så skete der noget. 4-5 kast senere fik jeg et godt hug med en fin fisk på 1.5 kg for enden af linen. Den blev landet og nogle kast efter kom et kontant hug.


Fisken tog et langt kraftigt udløb, der efter et stykke tid fik mig til at stramme bremsen et par klik – men den var ligeglad. Jeg kunne mærke, at det var en stor fisk. Det var en spændende fight, og jeg måtte vente et godt stykke tid, før den kunne observeres i pandelampens skær. Jeg skulle nu ned fra min sten for at lande fisken, og i kampens hede blev der flået to store huller i mine waders, så vandet fossede ind. Fisken kom sikkert i nettet, og selvom jeg kunne høre flere fisk bryde den stille overflade, var det tid til en smøg og kontrol over de bævrende knæ. Havørreden målte 72 centimeter og vægten var 4.59 kilo, slutter Thomas.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This