– Efter en lang og hård dag på arbejde, fik jeg den gode ide at slå et smut forbi kysten på vej hjem, fortæller Rene Voltelen. – Jeg arbejder i Assens kommune, hvor der er talrige fiskepladser som spiller max i de kolde måneder. For at have en spinkel mulighed for at fiske, mens der var lyst, faldt valget på en plads i kommunen. Da jeg ankom til pladsen, var der en anden fisker, som sagde, at han havde set en god fisk. Han gik videre, og jeg fik pladsen!

– Imens jeg var ved at gøre klar med fluestangen, så jeg en stor fisk, der vendte i overfladen. Hurtigt fik jeg lagt linen ud. Der var straks hug, men æv den blev ikke hængende. Så var det bare ud med linen igen, og denne gang blev fluen taget i et dybt sug, så jeg kunne straks mærke,  at det var en god fisk. Fisken viste sig kort, og tog turen ud mod det dybe vand. Efter, at havørreden havde snuppet 30-40 meter backing, fik jeg den ind til mig, og det hele gentog sig. Det gjorde den tre gange i alt, for så til sidst at overgive sig ved netkanten. Den vejede lidt over 4.7 kg, og havørreden havde en fin kondi.

 

valizo

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This