Lige nu er der ret godt til torsketrolling i Øresund. En af dem, der netop har været ude for at opleve dette super sjove fiskeri er Jesper Larsen:

– Jeg havde taget en fridag i går, for at komme ud på Øresund i klubbåden fra Fred & Humle, fortæller han. – Det tog ikke længe at få grejet og båden rigget op i Rungsted, og kort efter var jeg på vej sydover til diverse lovende spots. Ude på “banen” viste det sig, at der var bunker af ålegræs, som gjorde det svært at trolle uden at få grønt på.

– Teknikken blev derfor ændret til fire stænger med 150 grams Savage Gear Sandeel, og farten blev sat til det absolut laveste, for det ved jeg, at torskebasserne kan lide. Og strategien gav pote, for der skulle konstant rulles enten torsk eller ålegræs ind. De var virkelig i hopla. Det var helt klart hårdt arbejde med al ålegræsset, men det var det hele værd.

Har du selv været ude for at fiske i småbåden, så drop os et pr linjer med din historie og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This