Lørdag den 20. november 2021 afholder Hvidovre Sport torskekonkurrence fra Københavns Havn med Spar Lystfiskeri. – Arrangementet er en rigtig hyggekonkurrence, fri for indviklede regler om point, flest arter og så videre, lyder det. – Eller sagt på en anden måde: Det er en totalt old school konkurrence, hvor det i al sin pureste enkelthed går ud på at fange de største torsk – eller i alt fald en af de største torsk på båden.

– Vi sejler fra Lautrupskaj, Kalkbrænderihavnen i København med Fyrholm, Øby og Skipper. Ved tilmelding kan der frit vælges båd efter først-til-mølle princippet, men pladserne ombord bliver der trukket lod om klokken 7.30 på dagen. Skipperen vil vende båden hver gang der stoppes, så der skiftes mellem kasteside og pirkeside.

Bådene sejler den 20. november kl. 8:00 – 15:00, så det bliver en af de dejligt lange ture. Al booking af pladser foregår i Hvidovre Sport på 36 75 13 15 eller via mail på hvidovresport@hvidovresport.dk  Der betales ved tilmelding, og det er bindende. Der er mulighed for at købe forplejning ombord, og der er gratis kaffe hele dagen.

Du kan læse mere om arrangementet her.

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This