– Min gode ven Lars Mikkelsen havde spurgt mange gange, om jeg ikke ville med på en tur med Muddi ud og fange lidt torsk, fortæller Thomas Holm Læsøe. – Vi havde efterhånden snakket om det mange gange, så langt om længe sagde jeg OK.

– Da det var min aller første tur på Det Jyske Rev, var jeg lidt nervøs for bølgerne, men jeg tog et plaster bag øret, og så tog vi afsted. Klokken 02.00 sejlede vi ud fra Thyborøn og ankom klokken 08.20, hvor vi startede med at fiske, og der var masser af action fra starten af. Allerede i første forsøg og med linen filteret samme med skippers line, fik jeg denne fine torsk, som du kan se på billedet ovenfor, så jeg var med det samme en glad dreng. Der var godt gang i fiskeriet efter især torskene, og det resulterede i, at vi i alt fik 26 kilo filet med hjem, da turen var omme.

Har du selv haft succes på din havture, så hører vi meget gerne fra dig. Send os din historie og et godt fangstbillede på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This