Klaus Kristiansen havde en virkelig fin sommerferie med gode fangster – her en laks fra Varde å på 6,5 kilo.KLAUS KRISTIANSEN fra København havde planlagt en lille ferietur til Blåvand sidst i juli, som jo naturligt nok ligger meget tæt på Varde å. Begge udsøgte lokaliteter i Danmark. Og turen gik til åen tre gange for Klaus
– 1. dag fangede jeg en mindre laks efter en time, men den røg ud igen, da jeg satsede på én fra den store kvote. En anden laks brød overfladen lige ud for stangspidsen i jagt på spinneren, mens det også blev til en mistet fisk., beretter Klaus og fortsætter.
– 2. dag var lidt død indtil jeg skiftede fra orange, der virkede dagen før, til en gul kondomspinner. På under 20 kast blev det først til en havørred på 50 cm – desværre kroget dybt – og en meget fin laks på 6,5 kilo og blot 83 centimeter. 3. dag var en nultur, fortæller Klaus.
Endvidere blev der også til tid en afstikker til Skjern Å, hvor det blev til en fin havørred på 2,1 kilo fordelt på blot 52 centimeter, og lige dndnu en dag i Varde å, som gav en laks på 78 centimeter. Og forleden, den 19. august, endnu et smut til Skjern Å som gav en laks på 74 centimeter og 3,9 kilo.
Det kan man da kalde en dansk fedtfinnesommer!