Klara Larsen blev dagens vinder med hele 32 kilo gedder i båden.22-10-2012 – DEN 7. oktober var der dyst på Esrum sø i Fred og Humle, hvor Jesper Larsen og datteren Klara atter stillede op for at forsvare familiens ære. Og den blev forsvaret, fortæller Jesper.

– Jeg skulle bruge tæt på en time for at finde melodien her på vestsiden af søen efter at vi havde kæmpet en del med grøde – dybde og vinden.

– Jeg fandt gedderne, som stod meget jævnt langs ydersiden af grøden. Nu gik det løs og jeg fik rigeligt at se til med båden og grejet. Klara fik også sit at se til for gedderne gik i den grad til stålet, størrelsen på gedderne var noget mindre, men til gengæld var der mange.

– Klara lagde alle kræfter i og kom i nærkamp med omkring 25-30 gedder, som alle var kroget ekstrem yderligt og derfor mistede hun mange. I alt formåede hun at lande 15 af gedderne med en samlet vægt på 32 kilo og vandt derfor i god stil titlen som nummer 1. Vi var 13 deltagere og der blev landet 28 gedder, deriblandt Formandens personlige rekord på 11,5 kilo 120 centimeter, slutter Jesper.

Fra nu og indtil 1. november har alle indsendte fangstrapporter chancen for at blive vinder af Fisk & Fris Kaffe Cup. Vinderen, som kåres på www.fiskogfri.dk den 1. november, får 12 pakker af den nye feinschmecker instant kaffe – Millicano fra Gevalia. De indsendte fisk deltager også i Fisk & Fris øvrige konkurrencer.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This